Kongens kunstkammer

Gå på opdagelse i Frederik 3.s personlige kunstkammer.
Nationalmuseets nye udstilling viser et bredt udvalg af de fornemste og sjoveste genstande fra kunstkammeret. Se et eventyrligt miniatureslot udskåret i elfenben, en tyrkisk hjelm og meget andet, som man dengang mente havde tilhørt den legendariske ærkebiskop, og utrolige ting fra fjerne egne.


Historien om Kongens Kunstkammer
Frederik 3. var en ivrig samler af underfundige og spektakulære genstande fra hele verden. De blev omkring 1650 samlet i et særligt kunstkammer, som kongen stolt viste frem, når statsoverhoveder og fyrster besøgte landet. Frederik 3.s kunstkammer rummede kunst fra hele verden - sjældne antikviteter, udstoppede dyr og eksotisk nips som fluer og edderkopper i stål og rav.
Det kongelige Kunstkammer eksisterede helt op til 1825, hvor genstandene blev fordelt til de nyoprettede specialmuseer, bl.a. Oldnordisk Museum, Etnografisk Museum og Antik-Cabinettet, der siden blev samlet under navnet: Nationalmuseet.