Viser mobilmenuFold ud
1 af 3
ChevronrightChevronrightChevronrightChevronright

Fødselsdag på Nationalmuseet

Giv børnene et historisk fødselsdagsbrag med vores anmelderroste børneaktiviteter Fortællinger fra graven og Kedsomhedsknapper.

Læs mere om børnerundvisningen "Fortællinger fra graven", hvor børnene møder 4 skæbner fra vores fjerne fortid.

- Bjørn fra stenalderen, som oplever et dramatisk og skæbnesvangert angreb på sin boplads.
- Solveig fra bronzealderen, der glæder sig til at danse for solen til årets fest.
- Rolf fra jernalderen, som må ofre et menneske, som han har kært for at redde sit folk.
- Di-Mut fra Ægypten, der kun kan se sin elskede i ly af natten.

Alt kan ske, hvis I finder kedsomhedsknapperne og trykker på det. Drager forbløder, en lejlighed går op i røg og dukkehuse bliver levende.

Fødselsdag med vores forfædre

Lørdage og søndage kl. 10.15 - 13.15

I får:

  • Den anmelderroste børneomvisning: Fortællinger fra Graven
  • Jagt efter Kedsomhedsknapper på egen hånd
  • Mulighed for at nyde medbragt mad og drikke i museets Frokoststue. Jeres bord vil være reserveret og markeret med fødselsdagsflag
  • Adgang til museet

Antal og pris:

Max antal: 25 børn og 4 voksne (ekstra voksne betaler entré)
Pris: 1800 kr.
Anbefalet alder: 5-10 år

Børnefødselsdagen betales på dagen. Afbestilling senest 7 dage inden arrangementet. Ved udeblivelse sendes regning på det fulde beløb.

Program

Kl. 10.15-10.30: I ankommer til museet, hvor værterne tager imod jer og viser jer til garderoben.

Kl. 10.30 - 11.30: I går til forhallen og stiller jer under skiltet "Fortællinger fra Graven", hvor jeres guide møder jer og tager jer med på Fortællinger fra graven

Kl. 11.30 - 12.15: Nyd jeres egne medbragte fødselsdagskager og pølsehorn - eller hvad I ønsker at servere for børnene. Den medbragte mad og drikke nydes i Frokoststuen. Husk tallerkener, krus, servietter og evt. bestik (I må gerne medbringe pynt og borddug til bordet).

Kl. 12.15 -13.15: Herefter kan I gå på Kedsomhedsknap-jagt.

Bemærk:
Børnene skal være ifølge med de voksne, når I færdes på museet
Vi beder jer om at rydde op efter jer i Frokoststuen.
Der er ikke børnefødselsdage i juli og august måned
Hvis I ønsker arrangementet på en hverdag, så kontakt os.

Forløbet kan kun bookes på dansk.

ONLINE BOOKING

Musikmuseet udbyder også fødselsdage

Nationalmuseets booking

Mail. guidedtours@natmus.dk
Tlf. 41 20 60 66 (mandag til fredag kl. 10 til 12)

 

 

Invitation til fødselsdag på Nationalmuseet

Invitation til fødselsdag på Nationalmuseet
Klik på billedet for at hente pdf

Gul fødselsdagsinvitation 

Rosa fødselsdagsinvitation

Layout invitationer og pynt: Rannveig Ingvarsdottir

Nationalmuseets egen fødselsdagspynt

Nationalmuseets egen fødselsdagspynt
Klik på billede eller link for at hente pdf

Fødselsdagshatte - gul

Fødselsdagshatte - rosa

Fødselsdagshatte - grøn

Fødselsdagspynt

Fødselsdagsbordkort