Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Transparente Blanche

Transparente Blanche på Frilandsmuseet
Foto: Tina Bach Nygaard

Æblet.
Et godt spiseæble. Gulgrøn til hvidgul. Saftigt og løst med en behagelig syrlighed uden aroma. Æblerne er meget uens i facon. Skrællen er meget tynd og fin, æblet får derfor meget nemt trykskader. Æblet kan plukkes fra juli som umodent og bruges som madæble og i august/september som spiseæble. Plukkes af flere omgange da æblet hurtigt bliver melet og ikke kan gemmes.

Historie.  
Æblets stammer fra Riga i Letland, 1800 tallet. Er kommet til Frankrig i 1852 og via Frankrig til Danmark. 

Vækstformen.
Træet er som ungt højt og smalt med en søjleagtig vækst. Kan med tiden udvikle en bred og hængende krone, dette kræver dog at træet ikke beskæres særligt kraftigt. Ved stærk beskæring forbliver træet søjleagtigt men får en meget knudret vækst. Meget modtageligt for kræft og skurv, god bestøver. Bærer tidligt meget frugt. Særdeles velegnet til kompot.

Synonymer.
Vitt klaräpple, Weisser Klarapfel, White Transperant, Yellow Transparent, Transperant jaune.

Transperant blanche kan ses i haven ved gården fra True (nr. 42) og Frugtterrasserne ved Brede værk.