Gård fra Toftum, Rømø
Den T-formede gård i grundmur er rigt udstyret med bemalede paneler, udenlandske souvenirs og hollandske fajancefliser på væggene.
Rigdommen på Rømø i 16- og 1700-årene stemmede fra sejladsen, og på gården fylder den rige bolig meget mere en udlængerne. De små udlænger og den store bolig vidner om, at landbruget ikke var Rømøbøndernes primære indtægtskilde.
Erhvervet 1935. Åbnet 1940.
Husets historie
Der blev ført en del rigdom til Rømø i 1600- og 1700-årene fra sejladsen, både på hvalfangst i Ishavet og fra handelssejladser.
De fleste skibe var ikke hjemmehørende på Rømø. Øens mænd rejste ned til havne i det nordtyske eller hollandske for at tage hyre på skibe der. Mange af dem endte som kommandører, skibsførere i løbet af karrieren som sømænd.
Landbruget på øen var derimod beskedent, og præget af øens hededække. På de fleste Rømøgårde holdt man en del får, mens korndyrkningen kun var til husbehov. På øens strandenge kunne man græsse køer.
Landbruget var kvindernes gebet, og de styrede det ved hjælp af ældre mænd eller store drenge, som ikke var på søen. Karle fra fastlandet over til øen i travle perioder, f.eks. under høsten.
Gården fra Toftum har også tilhørt en eller flere kommandører, eller kaptajner, gennem årene. Gårdens sidste ejer hed Niels P. Petersen, barnefødt på Rømø.
I Toftum ligger stadig en af egnens ældste skoler, Toftum skole, fra 1700-årene. Den kan ses, hvis man besøger øen.
Museumsinspektør Rikke Ruhe fortæller herunder om et billede af en gammel Rømøgård, malet i 1843. Det er udstillet på gården.
Bygningen
Gården fra Rømø er et T-formet anlæg, men der skulle nogle om- og udbygninger til, før det fik sin nuværende skikkelse.
De sydvestjyske gårde har typisk en lang hovedlænge, som man på forskellige måder bygger side- eller tværlænger på. Det gælder også gården fra Toftum.
Den ældste del er den lange boliglænge, som er fra midten af 1700-årene. Dele af tværlængen kom til i 1773, og blev udvidet i 1793.
Årstallene kan aflæses i bygningens imponerende og smukke murankre af smedejern. På nogle af ankrene har hovedet form som et ciffer.
På vadehavsøerne og i sydvestjylland indførte man tidligt grundmur i bondebyggeriet - allerede i løbet af 1700-tallet blev gårde i grundmur almindelige i området.
Der blev ført en del rigdom til Rømø i 1600- og 1700-årene fra sejladsen, både på hvalfangsten i ishavet og fra handelssejladser. Mange af Rømøs gårde i grundmur stammer netop fra 1700-tallet, og mange af dem er store og kostbart indrettede med bemalet panelværk, vægfliser af fajance og oversøiske kostbarheder.
Gården fra Toftum er rigt dekoreret med bemalet panelværk og bemalede lofter fra slutningen af 1700-tallet i rokokostil.
Gårdens have
På Rømø er havgusen og vestenvinden havedyrkningens største fjende.
Haverne var små og kransede af græstørvsdiger som værn mod sand og blæst.