
Et kongeværk 23.-27.4
I april vil spånerne flyve jer om ørene, hvis I går ned på marken foran Herregården på Frilandsmuseet.
Økser vil blive svunget, når nogle af de bedste håndværkere fra bl.a. Frilandsmuseet og hele Europa med speciale i restaurering og klassiske byggemetoder - nogle netop hjemvendt fra at genopbygge Notre Dame i Paris demonstrerer hvordan Børsens tagværk blev bygget på Christians 4.s tid.
Her kan I se metoder og teknikker, der både danner grundlaget for bygninger som Børsen og Notre Dame og husene på Frilandsmuseets og giver dig et unikt historisk indblik i, hvordan man arbejdede - og knoklede - med træet tilbage i tiden. Og det er også metoder, som hvis de bliver mere udbredt, kan være med til at trække byggeindustrien i en mere bæredygtig retning. Mens håndværkerne får sved på panden, kan du følge med fra sidelinjen.
Hvor: Frilandsmuseet, Herregården i den nordlige del af museets område.
Hvornår: Formidling
- 23.4 10-16
- 24.4 10-16
- 25.4 10-15
- 26.4 10-16
- 27.4 10-16
Projektet er et samarbejde med Hustømrerforeningen af 1691, Københavns Tømrerlaug og Frilandsmuseet.

Kongeværkprojektet er inspireret af organisationen Tømrere Uden Grænser (Carpentiers Sans Frontiers). Billederne herunder viser demonstrationen af et spærfag til Notre-Dame de Paris, som blandt andet hejses foran katedralen og viser håndværket samt metoderne bag det ikoniske gotiske tagværk.
Carpentiers Sans Frontiers er en gruppe frivillige tømrere fra hele verden, som er med til at bevare bygningskulturarv gennem deres specialiserede viden om historiske værktøjer og metoder.




Deltagere i Kongeværk-projektet fældede den 22 langsomtvoksende fyrretræer i Halland, Sverige. Fyrretræerne ligger nu klar på Frilandsmuseet og skal hugges til med bredbiler og samles med traditionelle håndværksmetoder, så det bliver en kopi af Børsens tagværk fra Christian IV's tid – et såkaldt kongeværk