
Danmark under 2. Verdenskrig
For grundskolen: 4.-6. klasse
Fra 9. april 1940 til 4. maj 1945. Fem lange år tog besættelsen af Danmark. Manges liv blev påvirket, og danskerne måtte vælge, om de ville samarbejde med besættelsesmagten, gå til modstand eller blot fortsætte som om, intet var hændt.
Med udgangspunkt i den kronologiske udstilling og historiske personer undersøger vi besættelsen sammen med eleverne.
Vi dykker ned i hverdagen med rationering og mørklægning, men også i hvem modstandsbevægelsen var, hvilken form for modstand de udførte og jødeaktionen i 1943, inden vi afslutter ved befrielsen.
Kompetenceområder:
- Dansk: Kommunikation
- Historie: Historiebrug, kronologi og sammenhæng
Kanonpunkter:
- Augustoprøret og jødeaktionen 1943
Læringsmål:
- Eleverne opnår kronologisk overblik over besættelsen af Danmark.
- Eleverne opnår indsigt i hverdagen under besættelsen.
- Eleverne kan forholde sig til de valg, Danmark og befolkningen stod overfor under besættelsen.
Download vores materiale til brug både før og efter besøget
Book forløbet ved at skrive en mail til frihedsmuseet@natmus.dk Eller ring på 41 20 60 80
Praktisk om forløbet
Målgruppe: 4.-6. klasse
Varighed: 1 time
Fag: Dansk og historie
Max antal: 30 elever.
Pris: 600 kr.