Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Om museet

 

 

Kort om Frihedsmuseet

Frihedsmuseet er museet for Danmarks modstandskamp under besættelsen i 1940-45.

Da museet brændte ned efter en påsat brand i 2013, blev det besluttet at bygge et helt nyt og mere tidssvarende museum på samme sted i Churchillparken ved Kastellet.

Heldigvis overlevede alle de uerstattelige genstande fra besættelsestiden branden. I dag er de enten udstillet på museet eller sikkert opbevaret på magasin.

En stor del af det nye museum er underjordisk, og gæsterne går bogstaveligt talt under jorden for at tage på en rejse gennem besættelsestidens Danmark.

 

Fokus på de svære valg

Frihedsmuseet fokuserer på valget om at gå til modstand – og overskride den grænse, modstandskampen var i samtiden.

Langt ind i besættelsestiden mente de fleste danskere, at tilbageholdenhed og tilpasning til besættelsen var den eneste måde, Danmark kunne undgå ødelæggelse og diktatur.

Modstandsaktiviteter var i starten forbeholdt de ganske få.

Gennem forskellige historiske personer, der levede under besættelsen, viser Frihedsmuseet nogle af de mange svære dilemmaer og valg, danskerne stod i, da landet blev besat.

Valget om at gå til modstand var nemlig ikke så sort/hvidt som på gamle billeder fra dengang.

Modstandskampen under 2. verdenskrig er et kapitel i Danmarkshistorien, der handler om at vælge. Vælge volden og modstanden. Stik imod lov og ret. Stik imod politikeres og myndigheders påbud og flertallets holdning.

Det var et valg, der kunne have store konsekvenser – i yderste konsekvens var det med livet som indsats.

Selv om fokus er på den danske modstandskamp, stiller Frihedsmuseet også skarpt på den politiske kontekst og på hverdagslivet under besættelsen.

Det er nødvendigt at kende til de rammer, modstandskampen foregik i for at kunne forstå den.

For modstand er ikke altid sort/hvidt

 

Grundlagt af modstandsbevægelsen

Museet åbnede første gang 15. oktober 1957 som en gave fra modstandsbevægelsen til den danske stat.

Fra starten kom Frihedsmuseet til at høre under Nationalmuseet, hvilket stadig er tilfældet i dag.

Gennem tiden har synet på, hvordan modstandskæmperne skulle fremstilles, ændret sig på Frihedsmuseet.

Fra at fremstå som en fælles enhed af anonyme patrioter, er der i dag mere fokus på, at modstandsbevægelsen ikke var én stor, fælles bevægelse.

Den bestod snarere af mange forskellige grupperinger spændende fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj.