Danmark under 2. Verdenskrig
Fra 9. april 1940 til 4. maj 1945.
Fem lange år tog besættelsen af Danmark. Manges liv blev påvirket, og danskerne måtte vælge, om de ville samarbejde med besættelsesmagten, gå til modstand eller blot fortsætte som om, intet var hændt.
Med udgangspunkt i den kronologiske udstilling og historiske personer undersøger vi besættelsen sammen med eleverne.
Vi dykker ned i hverdagen med rationering og mørklægning, men også i hvem modstandsbevægelsen var, hvilken form for modstand de udførte og jødeaktionen i 1943, inden vi afslutter ved befrielsen.
Læringsmål:
- Eleverne opnår kronologisk overblik over besættelsen af Danmark.
- Eleverne opnår indsigt i hverdagen under besættelsen.
- Eleverne træner at indgå i dialog og lytte aktiv til andre og følge op med spørgsmål og respons.
Kanonpunkter:
- Augustoprøret og jødeaktionen 1943
Download vores materiale til brug både før og efter besøget
Praktisk om forløbet
Målgruppe: 4.-5. klasse
Varighed: 1 time
Fag: Dansk og historie
Max antal: 30 elever.
Pris: 600 kr.
Booking
Telefon 41 20 60 80
Oplys venligst skolens navn, klassetrin, antal elever, dato og tidspunkt for det ønskede forløb.