Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Til modstand?

Til modstand?

Gå under jorden i besættelsestidens Danmark og kom helt tæt på modstandskampen under 2. verdenskrig.

I besættelsestidens skyggefulde gader møder vi forskellige historiske personer. Alle har valgt side, og alle må møde konsekvenserne. Vi møder danskere, der går til modstand, samarbejder med tyskerne eller blot forsøger at fortsætte hverdagen som normalt.

Det var ikke altid let at vælge side. Befolkningen og landets ledere stod over for mange moralske og personlige dilemmaer i mødet med den tyske værnemagt. I forløbet arbejder eleverne med dilemmaer centreret omkring de personer, man møder i udstillingen.

Vi starter med en introduktion til besættelsen, og derefter fokuserer vi på udvalgte personer og temaerne i udstillingen. Politikeren, modstandsmanden, nazisten, fiskeren og tyskerpigen tog vidt forskellige valg under besættelsen, som kom til at påvirke deres liv både under og efter besættelsen.

Med udgangspunkt i deres historier arbejder eleverne i grupper med forskellige dilemmaer centreret omkring modstand, samarbejde og konsekvenserne deraf.

Afslutningsvis fremlægger og diskuterer eleverne dilemmaerne, og der perspektivers til nutidens debat af besættelsen.

Læringsmål:

  • Eleven kan ved brug af udstillingens genstande, film og tekster researche og formidle indsamlet viden om Danmarks besættelse.
  • Eleven kan diskutere konsekvenserne af de valg, der blev taget under besættelsen.
  • Eleven kan diskutere, hvorfor opfattelsen af besættelsen har ændret sig over tid.

Kanonpunkter:

  • Augustoprøret og jødeaktionen 1943

Download vores materiale til brug både før og efter besøget

 

Praktisk om forløbet

Målgruppe: 7.-10. klasse

Varighed: 1½ time

Fag: Dansk og historie

Max antal: 30 elever

Pris: DKK 750

 

Booking

Mail frihedsmuseet@natmus.dk

Telefon 41 20 60 80

Oplys venligst skolens navn, klassetrin, antal elever, dato og tidspunkt for det ønskede forløb.