Den danske periode (1620-1845)

Under det danske styre, som i Tranquebar varede i mere end 200 år, udspillede der sig løbende kulturmøder mellem indiske og europæiske traditioner, ideer, religioner, kunst, arkitektur og administrative normer. Tranquebar var på ingen måde en isoleret europæisk enklave i indiske omgivelser men snarere en overvejende indisk landsby med en lille, men magtfuld, europæisk elite.

I 1620, da den danske handelsstation blev grundlagt af Ostindisk Kompagni, var Tranquebar allerede en velfungerende indisk by med visse kommercielle aktiviteter, en stor befolkningsgruppe af fiskere samt et frugtbart landbrug i baglandet.

Danskerne udgjorde en lille minoritet i Tranquebar med højst 200-300 mennesker ud af en befolkning på ca. 3.000 indbyggere. Hverdagslivet i det danske samfund, som især omfattede embedsmænd, soldater og deres familier, var centreret i den befæstede del af byen, i gaderne nær fæstningen. Her forsøgte de at opretholde en dansk levevis på afstand af kvartererne med muslimer og hinduer i byens centrale og nordlige områder. Danskerne levede generelt afsondret fra det lokale indiske samfund, men de udgjorde en integreret del af det større paneuropæiske kolonisamfund i Sydindien, som omfattede udstationerede briter, franskmænd, portugisere og hollændere.

Tranquebar havde en stærk global handelsøkonomi og tiltrak handelsfolk, embedsmænd, soldater og missionærer fra Danmark, Norge og andre steder i det fjerne Europa. Dertil lokale indiske farvere og vævere, som alle arbejdede i den store tekstilindustri, som især producerede varer af silke og malet bomuldsklæde til eksport. Mange af disse tekstiler var håndmalede, farvet og bejdset med udsøgte teknikker, og de var blandt de vigtigste varer, sammen med den eftertragtede sorte peber, der blev eksporteret fra Coromandelkysten af det danske handelskompagni.

Den danske handelsstation i Tranquebar havde aldrig noget stort overskud, og efter 1800 mistede den gradvist sin betydning som handelscentrum på grund af den hårde konkurrence fra den hastige britiske ekspansion. I 1820'erne flyttede de europæiske handelsfolk og de lokale indiske vævere væk fra Tranquebar og efterlod den befæstede by affolket, forfalden og relativt forarmet.

I 1845 blev Tranquebar solgt for et mindre beløb til briterne sammen med Serampore, den danske bosættelse i Bengalen.