Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Plastjakke til en dreng, midten af 1950'erne

Plastjakke til en dreng, midten af 1950'erne

PVC blev opfundet i 1838 og celluloid i 1869, men det var først under 2. Verdenskrig, at plastic fik sit kommercielle gennembrud. Plast findes i over 50 forskellige former og er stort set anvendeligt til alt. Inden for tøjindustrien blev det først brugt til nylonstrømper, undertøj og sportstøj, senere også til andre beklædningsdele og sko.

Den første beruselse over plastens mange muligheder blev fulgt op af skepsis: Plastfabrikation forurener, kan være sundhedsskadelig m.m. I begyndelsen blev plastic primært benyttet til at fremstille kopier af den ægte vare, først senere begyndte man at udnytte materialet på dets egne præmisser.

Dragtbeskrivelse

Sort plastjakke til dreng. Lukning med messinglynlås foran. Lynlåse ved håndled. Firkantet krave. Bærestykket danner bagtil en svejfet linje. Paspolerede skrålommer foran. Ved afslutningen påsyet en 5,5 cm bred strimmel, der i hver hofte strammes med spændetamp med forkromet spænde. Foret med blå-, hvid- og sortternet flonel.

Cardigan, maskinstrikket i dueblå og blå uld. I forstykkerne indsat mønsterparti med striber i blåt, gråt og hvidt. Metallynlås foran. Rund hals med ribkant. Bred rib forneden og ved de lange ærmers manchetter. Rygstykket er ensfarvet og strikket på tværs.

Korte bukser i uld med knappet gylp. Paspoleret baglomme. Skrå stiklommer foran.

Jakke, af plast, mus. nr. 1278/1989
Plast. Sort. Foer, blå, hvid og sort bomuld.

Længde midt bag: 53 cm
Skulderbredde: 32 cm
Livvidde: 62 cm

Cardigan, til dreng, mus. nr. 1669/1989
Uld. Dueblå, blå, grå og hvid.

Længde midt bag: 42 cm
Skulderbredde: 45 cm
Livvidde: 58 cm

Bukser, korte, til dreng, mus. nr. 1284/1989
Uld. Grå- og sortnistret.

Længde midt bag: 37 cm
Skridtlængde: 12 cm
Livvidde: 64 cm