Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Svøbefrakke, 1914

Svøbefrakke, 1914

Frakke, kåbe, sjal og slag er alle forskellige betegnelser for varmt overtøj. I 1700-tallet spillede overtøjet ikke nogen stor rolle i kvindemoden, men i løbet af 1800-tallet kom der mange forskellige slags overtøj, der igen fandtes i forskellige variationer.

Den røde frakke er en såkaldt svøbefrakke, konfektionssyet hos Westerby i København. Frakkens form passer til hylster- eller tøndebåndsnederdelen, der var moderne i årene omkring 1910. Tøndebåndsnederdelen var syet, så den snævrede ind ved anklerne.

Frakken er fra 1914 og har tilhørt fru Forum-Hansen, København.

Dragtbeskrivelse

Frakken har lange ærmer med opslag, som midt for går op i en spids med en knap. Skulderstykket går ned over ærmet i 2 spidser hver med en knap. Kraven går ned bagpå i en spids med en knap. Foran går kraven ned og danner en slags revers. Forneden er en bred bræmme af stoffet sat til. På bræmmen er bagpå sat et lignende stykke, som på hver side har 5 knapper og ved sømmen 5 løkker. Frakken lukkes fortil med 7 knapper. Firmamærke: "VESTERBROGADE 12 og 14. L. WESTERBY".

Sommeroverstykke, mus. nr. 1185/1937
Rød.

Ingen mål.