Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Lys spadseredragt, ca. 1906

Lys spadseredragt, ca. 1906

I slutningen af 1800-tallet var der en stigende interesse for at deltage i byens liv i København. Teatre, revyer, varietéer og caféer blev populære forlystelsessteder for byens bedre borgerskab.

Idealet var Paris, og med Det Kongelige Teater fik hovedstaden i 1874 et teater af international karakter. Bylivet fandtes også i gaderne. Strøget i København og især Østergade - strækningen nærmest Kongens Nytorv - var livligt besøgt. Folk gik i butikker og på café, men promenerede først og fremmest frem og tilbage for at se og blive set. Den lyse spadseredragt er syet af frk. Børter, Jagtvejen, København omkring 1906.

Dragtbeskrivelse

Spadseredragt af kippervævet hvidt uldstof. Dragten består af jakke og nederdel.

Jakken er enradet og har 8 perlemorsknapper og håndsyede knaphuller. Lange ærmer med 2 knapper. Korte, stukne læg på ærmet ved skuldrene. På hvert forstykke går en søm ned. Krave med revers.

Nederdelen er syet af 3 bredder. Den lukkes fortil. Forneden et ca. 15 cm bredt stykke med vandrette stikninger syet på maskine.

Spadseredragt, jakke og nederdel, mus. nr. 890/1937
Kippervævet uldstof. Hvidt.

Ingen mål.