Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Slagmarken

Slagmarken
Slaget ved Nieuwpoort, 1600. Atlas van Loon, 1649. (original fra <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Slag_bij_Nieuwpoort_%281600%29_-_2_Fases.jpg?uselang=da">Wikimedia Commons</a>).

Den nye, oraniske krigskunst gav retningslinjer for, hvordan en hær skulle opbygges, udrustes, trænes og føres. 

Ny krigskunst gav ikke automatisk sejr

Medvirkende til den ny krigskunst udbredelse var Moritz af Oraniens sejr over den spanske hær ved Nieuwpoort i år 1600. En sejr der gav genlyd over Europa. Men den nye krigskunst førte ikke automatisk til sejr på slagmarken. Nogle af de største sejre i 30-årskrigen blev vundet af de mere gammeldags, spanske hære.

Det afgørende var soldaternes moral og erfaring. Når først kampene brød ud, kunne en uerfaren eller demoraliseret hær hurtigt gå i opløsning i kaos.

Moral og vilje afgjorde slag

Det var ikke kun ved kampe i felten, at moralen var vigtig. Det var sjældent fæstningsværkernes stand, der afgjorde om en belejring af en fæstning eller en by bar frugt. Det var moralen og viljen hos henholdsvis den belejrende og den belejrede.

Feltslag såvel som belejringer kunne udvikle sig som både langvarige og blodige affærer. Tabstallene i feltslag kunne nå op i titusindvis af mand. Og hvis en by blev indtaget efter en langvarig, bitter belejring, risikerede samtlige indbyggere at blive dræbt.