Første Verdenskrig - "Den Store Krig"

Første Verdenskrig begyndte i sommeren 1914. En overophedet konflikt mellem Serbien og Østrig-Ungarn blev udløst og spredte sig som en steppebrand ud over et krigshungrende kontinent. Europa var præget af et virvar af alliancer, som hurtigt trak næsten alle lande ind i krigen. Derudover herskede der i mange lande en tørst efter krig. Særligt i Tyskland, hvor slagplanerne lå klar, og de nyeste våben lovede teknisk overlegenhed og uovervindelighed. ”Vi er hjemme inden jul,” sagde man til hinanden. Alle var sikre på, at de hurtigt skulle få vundet den krig! Ingen havde forudset fire års udmattelseskrig, fire knuste imperier og knapt 10 millioner døde soldater.

Vestfronten og Vestvolden

Danmark forsøgte af al magt at holde sig neutralt under Første Verdenskrig. Efter det store nederlag i 1864 herskede der generelt ingen krigslyst – kun en frygt for den totale udslettelse. Man styrkede forsvaret i stor stil for at kunne beskytte landet, hvis krigsmagterne skulle rette blikket nordpå. 64.000 mand blev indkaldt til den såkaldte Sikringsstyrke. 50.000 af dem fik til opgave at bevogte hovedstadens nye befæstning.

For sønderjyderne var sagen dog en ganske anden. 1864-nederlaget havde nemlig betydet, at de var blevet tyske – for manges vedkommende meget mod deres vilje. De blev nu indkaldt til den tyske hær. Omtrent 26.000 sønderjyske soldater deltog i krigen, hvoraf hovedparten kæmpede på Vestfronten, og mere end 4.000 faldt. Det anslås, at der på verdensplan blev mobiliseret 70 millioner soldater i løbet af krigen.

I skyttegraven og stålstormen

Første Verdenskrig udviklede sig hurtigt til en skyttegravskrig. I 1915 var Vestfronten stivnet. Skyttegravene strakte sig fra Den Engelske Kanal og til Schweiz. På Østfronten bølgede krigen derimod frem og tilbage. De næste tre år forsøgte man at bryde stilstanden på Vestfronten, som oftest uden held og med enorme omkostninger i menneskeliv og materiel. Forlod man skyttegraven for at angribe, blev man mødt af ilden fra geværer og maskingeværer. Håndgranater, giftgas, luftangreb, improviserede våben og kilometervis af pigtråd var også blandt de farer, som mødte soldaterne på slagmarken.

Krigens afslutning

11. november 1918 måtte Tyskland og dets allierede se nederlaget i øjnene. Hæren var drænet for materiel og kampvante soldater, og civilbefolkningen led af hungersnød og sygdom. En våbenhvile var den eneste mulighed. I 1919 blev Tyskland pålagt Versailles-traktakten. Fredsslutningen blev anset som ualmindelig streng og ydmygende, og inden længe begyndte kravet om revanche.

Af krigens aske voksede nazismen og kommunismen. Kimen var lagt til Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Europakortet ændrede sig efter Første Verdenskrig. De fire store imperier Østrig-Ungarn, Tyskland, Rusland og Osmannerriget lå knust og blev opløst i et væld af småstater. Danmark bestod dog, og i 1920 kunne genforeningen med det tabte Sønderjylland fejres.