Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Aragorn, figur fra Tolkien udstillingen på Tøjhusmuseet
Aragorn, figur fra Tolkien udstillingen på Tøjhusmuseet. Foto: Stine Netman - Nationalmuseet

Kongen vender tilbage

Tanken om at en stor sagnkonge vil vende tilbage og genskabe et stort fredsrige, er på mange måder også middelalderlig. På trods af, at man i middelalderen mente at leve i en moderne tid, var det med en klar forventning om, at Jesus på et tidspunkt ville komme tilbage for at dømme levende og døde. Verden var gammel! Et udtryk man finder både i de middelalderlige kilder og i Ringenes Herre. Den middelalderlige mystiker Joakim af Fiore (1135-1202) inddelte verden i tre aldre: Faderens, sønnens og helligåndens. Den sidste alder ville begynde i 1260 – en tanke kirken i øvrigt i dag fortsat betegner som kættersk.

En række middelalderlige historier og legender indeholder derudover tanken om, hvordan en konge vil vende tilbage. De mest kendte er historierne om Kong Arthur og Karl den Store.

Kong Arthur er en legendarisk engelsk konge fra 500-tallet, men hvorvidt han rent faktisk har eksisteret er uvist. Han optræder i ældre digtning som en stor kriger, der bekæmper både naturlige og overnaturlige fjender af det engelske kongerige. I 1100-tallet dukker der en hel litteratur op om Arthur og ridderne af det runde bord og deres søgen efter den hellige gral. Den litteratur har i mange henseender bidraget til Tolkiens univers.

En række legender fortalte i middelalderen om, hvordan Karl den Store – frankisk kejser i begyndelsen af  800-tallet – ville vende tilbage og hjælpe med at besejre kristendommens fjender. Historier om kongens genkomst har også knyttet sig til den tysk-romerske kejser, Frederik 2. (1194-1250), der ville vende tilbage i nødens stund.

I Danmark var der ikke tale om en konge, men om en af Karl den Stores helte, nemlig den mægtige kriger Holger Danske. I 1500-tallet mente man, at Holger Danske havde erobret alle landene fra Jerusalem i verdens midte til paradis i øst og omvendt dem til den kristne tro. Historierne om Holger Danskes bedrifter blev vidt udbredte på Christian 2.s tid, hvor hans hofhistoriker Christiern Pedersen sad og arbejdede med dem. Han kom frem til, at Christian 2. var en direkte efterkommer af den gamle proto-korsfarer. Legenden fortalte at den nu sovende Holger Danske ville vågne og komme Danmark til undsætning i nødens time. I første halvdel af 1800-tallet knyttede folkemindesamleren J. M. Thiele historien til Kronborg, hvor Holger Danske sidder i dag.

Translatio imperii

I Ringenes Herre er det store gamle rige Gondor ved at gå under. Drømmen om en ny konge og en ny begyndelse er dog fortsat tilstede. Forestillingen om, at kongen vender tilbage eller at det gamle riges pragt kan genopstå i en ny skikkelse, er også en middelalderlig tanke. I middelalderen talte man om translatio imperii, altså at imperiet blev overført eller videreført i en ny skikkelse.

Det gamle romerrige blev først delt i to – en østlig og en vestlig del i 400-tallet. Den sidste kejser i vest døde i 476 og først med kroningen af Kejser Karl den Store i år 800, blev det vestromerske rige genetableret. I midten af 900-tallet overgik kejserværdigheden til de tysk-romerske kejsere. Imperiet var gået under og genrejst igen. Parallellen kan her ses til Aragorn, der genskaber det gamle númenoriske rige, da han sætter sig på tronen i Gondor efter ringkrigen. Tolkien har selv sammenlignet Gondor med det østromerske imperium (Byzans), der bestod helt frem til 1453. Hele forestillingen om, at kongen vender tilbage og riget genopstår, knytter sig også til tanken om genrejsningen af det britiske imperium, der brød sammen efter 2. verdenskrig.