Kyndelmisse og pandekager
Kyndelmisse falder altid den 2. februar, 40 dage efter Jesu fødselsdag. Jomfru Maria kunne 40 dage efter fødslen betragtes som ren igen, og dermed ledes tilbage i menigheden – og den mærkedag fejrede den katolske kirke med en lysmesse, også kaldet kermesse. Kermesse fordanskedes til ordet kørmes eller kjørmes, den folkelige betegnelse for kyndelmisse. Skikken holdt sig også efter reformationen, og derfor var kyndelmisse indtil 1770 en officiel helligdag i Danmark.
Kyndelmisse lå midt i året
For bønderne i 1700-tallet var dagen en vigtig årstidsmarkering: Kjørmes falder nøjagtig midt på vinteren mellem 1. november og 1. maj. På det tidspunkt skulle man helst have halvdelen af både dyrefoder og madforråd tilbage. Ellers kunne forårets måneder godt blive magre og præget af vårhunger i husholdet. Bønderne tog mange varsler af vejret denne dag, og rundt omkring i Danmark spistes der helt særlige retter ved kjørmesgilderne i landsbyerne. Den mest kendte kjørmesret er nok de fynske bygmelspandekager. Ved at spise bygmelspandekager denne dag håbede man på, at sikre sig en god byghøst. Pandekagerne skulle være tykke og gode, og de blev spist med flæsk eller andet saltekød til.
Opskrift på Kjørmes-pandekager og æbleflæsk
Rør 20 g gær ud i 6 dl lunken mælk. Kom 500 g bygmel, 2 piskede æg, 1 spsk. puddersukker og ½ tsk. stødt kanel i dejen. Røres godt og stilles til hævning et lunt sted i 2 timer. Bag pandekagerne på en varm pande i svinefedt. De skal være sprøde. Server med sirup til – eller med æbleflæsk.
Til fynsk æbleflæsk: Pil 3 løg og skær dem i kvarte. Skær ca. 400 g saltet, røget flæsk i mindre stykker, og rist dem på panden sammen med løgene. Skær 6 æbler i mindre stykker, og lad dem simre under låg sammen med flæsk og løg, til de er møre. Kom timian og lidt sukker i retten.
Mere mad på "Kokkepigens blog"
Kokkepigen har masser af historiske opskrifter og skriver ofte i en særlig "faktionspræget" stil, hvor fiktive - men troværdige - personer beretter om fortidens madkultur. Følg Kokkepigens blog.
Vejrvarsler
En grøn (og varm) kjørmes giver en spids (kold) påske.
Skinner kjørmessolen klart, får vi sne snart derefter.
Det skal helst blæse så kraftigt, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. kælling ved jorden.
Blæsten bryder vinterens magt og lover for et tidligt forår.
Lige så mange dage lærken synger før kjørmes (2. februar), lige så mange dage skal hun græde efter Voldermisse (1. maj).