Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Mad i bronzealderen

Mad i bronzealderen
Pløjning med ard og okse. Foto: Sagnlandet Lejre

Dyrkning af korn

I bronzealderen dyrkede man de samme kornsorter som i stenalderen. Men langsomt bliver nøgenbyg afløst af den avnklædte byg, som skal afskalles, før den kan bruges. Det gør sig også gældende for spelt, som afløser emmer. Rug og brødhvede findes også, men i meget små mængder. Hirse har også været dyrket og er blevet malet til mel. 

Markerne er blevet pløjet med ard. Man har også vidst at gødning var vigtig. Det kan indsamles om vinteren, hvor kvæget samles, og spredes ud på de nypløjede marker om foråret.

Husdyr

Kvæg har spillet en meget stor rolle i bronzealdermenneskets daglige kost. Det ses bl.a. i fundet af sikar, som kan benyttes til fremstilling af ost. Formentlig er det en slags friskost, som nemt kan fremstilles af kærnemælk. Måske man allerede har kendt til osteløbe, der fremstilles af kalvemave. Det har dog under ingen omstændigheder været ost, som vi kender det i dag.
Ost, smør og syrnede mælkeprodukter holder længere end frisk mælk. Dette er en vigtig pointe i bronzealderen, hvor mennesket var afhængig af selvforsyning. 

Læs mere om oldtidens husdyr.

Fiskeri

Fiskeri spiller stadig en rolle i bronzealdermenneskets kost. Med effektive fiskekroge af bronze har man med liner fanget store torsk på dybt vand. Der findes en fin helleristning nær Torsbo i Sverige, hvor man ser 2 mand i en båd på fiskefangst.
Udover torsk er der på bopladserne fundet spor af hornfisk, kuller og flynder, ligesom man har indsamlet hjerte- og blåmusling, østers og strandsnegle. 

Drikke

Der er fundet mange drikkekar af guld, bronze og træ. Dette tyder på, at det at drikke sammen har været en vigtig del af livet.
Hvad bronzealdermennesket har drukket, kan man måske få et indtryk af fra indholdet af Egtvedpigens grav. Her blev i en lille barkspand fundet med resterne af en slags øl af hvede med tytte- eller tranebær, porse og honning.  

Inspiration til bronzealdermad

Fladbrød med hjemmelavet friskost. Friskost kan nemt fremstilles ved at sætte en liter kærnemælk over på det laveste blus, indtil det er skilt - det skal helst tage lang tid! Derefter hældes det gennem et klæde og står på køkkenbordet natten over, hvorefter det kan krydres med vilde urter.

Oksesteg med urter, langtidsstegt i kokotte.

Syrnet mælk som yoghurt, ymer eller cremefraiche med bær, hasselnødder og honning.

Hvedeøl eller mjød af egen produktion.

Man havde ikke salt, men ægypterne havde fundet ud af at salte kød og fisk, så det er blot et spørgsmål om tid, før det når herop. Saltudvinding i miner kendes i Tyskland og Østrig meget langt tilbage i tiden, men om det er kommet nordpå, vides ikke. 
Desuden er æg, peber og andre krydderier stadig ikke på menuen.
Mange af de grøntsager, vi i dag tager som en selvfølge, fx løg, gulerødder og kål bliver først indført senere.