Hvad spiste man i stenalderen?

I jægerstenalderen tilbereder mennesket sin mad over åben ild. De første lerkar dukker op i et arkæologisk fund fra Tybrind vig, hvor man af den bevarede madskorpe kan se, at der er blevet kogt fiskesuppe i potten. Suppen har bestået af småtorsk og urter. En del kød er nok også blevet kogt ved hjælp af opvarmede sten, såkaldte kogesten, der findes i store mængder på bopladserne.

Jagt

Mennesket fulgte dyrene fra boplads til boplads. I de tætte skove findes de store urokser, som er blevet jaget af menneskene sammen med elg og kronhjort. Her har hunden været en god hjælp. Fugle blev jaget med bue og pil. 

Mad fra havet

Fisk var en vigtig del af kosten. Det var ferskvandsfisk fra søerne som gedde, laks, ål og aborre, eller saltvandsfisk fra havet som torsk og flynder. Fisk blev fanget i ruser, på krog eller stanget med fiskelystre. Sæl blev jaget i ynglesæsonen, når de lå på strandbredden med deres unger. Og så spiste menneskene østers samt hjertemusling og blåmusling.  

Mennesket begynder at dyrke agerbrug omkring år 4000 f.Kr. Det tog 500 år – så var landet forvandlet fra et nomadisk jægersamfund til fastboende bønder.

Det nye agerbrug kræver, at mennesket bliver bofast og flytter i hus. I den ene ende af huset bor dyrene, mennesket bor i den anden. Husene samler sig i landsbyer. Ved siden af ligger storstensgravene, hvor forfædrene lå begravet. Her blev der sat madofre til forfædrene i fantastiske lerkar, hvor man ofte af udsmykningen kan se, hvor stor en rolle agerdyrkningen nu spiller. 

Dyrkning af korn og husdyr

Bonden dyrker enkorn, emmer, dværghvede og nøgen byg. Rug er endnu ikke dukket op. Ofte dyrkes mere end en kornart på marken som en sikring mod sygdom. Indsamlinger af frugt, bær og nødder har nok også været en del af dagligdagen.

Han holder husdyr som køer, får og svin. På den måde har han adgang til kød og mælk, og er sikret hvis jagten slår fejl. Efterhånden bliver køerne også til de stude, som trækker arden over markerne og de store firhjulede vogne fra den ene bygd til den næste.

Inspiration til bondestenalderkost

Grød af de nævnte kornsorter. Grøden kan sødes med honning, tilsættes bær og æble eller hvad man ellers kan finde. Den kan koges på vand eller mælk. Fladbrød af bygmel eller spelt blandet op med vand. Steg dem på en pande uden smør.

Opskriften er til 4 personer

Urtesuppe
• 1½ liter grøntsagsbouillon
• 400 g oksesmåkød
• ¾ tsk groft salt
• 3 stilke bredbladet persille
• 300 g persillerødder i mindre stykker

Perlebygdrys
• 3 dl vand
• ½ tsk groft salt
• 160 g perlebyg (ca. 2 dl)
• 200 g persillerødder i små tern

Urteskum
• 100 g skyllet rucolasalat
• 2 ½ dl piskefløde 38%
• 50 g porrer strimlet og fintsnittet
• ¼ tsk groft salt

Fremgangsmåde

Urtesuppe
Bring bouillon og kød i kog og skum suppen godt. Tilsæt salt og persille og kog suppen ved svag varme i ca. 1 time - eller til kødet er mørt. Tilsæt persillerødder og kog i ca. 10 min. Smag til.

Perlebygdrys
Bring vand og salt i kog i en tykbundet gryde. Kog perlebyggen ved svag varme og under låg i ca. 25 min. Vend persillerødder heri og lad blandingen trække tildækket i ca. 10 min. Hæld evt. overskydende vand fra.

Urteskum
Tør rucolasalaten let og fintsnit ca. ¼ af det. Pisk fløden til et let skum og vend det fintsnittede rucolasalat heri sammen med porrer og salt. Smag til.

Server suppen med perlebygblandingen. Top op med urteskum og rucolasalat. Server straks.

Tip
Hvis du bevæger dig ud i naturen kan du evt. prøve at bruge brændenælde og mælkebøtteblade til suppen.

Se denne og andre opskrifter hos arla.dk.