Gösta Enbom og Nationalmuseet
Venskabet med den unge danske arkæolog Søren Dietz var medvirkende til Gösta Enboms senere interesse for Nationalmuseet. De mødte hinanden på en svensk udgravning i Asine på Peloponnes i Grækenland og blev hurtigt nære venner. Efterfølgende viste Gösta Enbom stor interesse for at støtte Søren Dietz’ arkæologiske arbejde i Grækenland.
En historie, som Enbom ofte fortalte, og som morede ham meget, handler netop om arkæologi. Den foregik i 30érne i Orientekspressen til Athen. Her mødte han en nydelig, ældre engelsk herre, som ivrigt fortalte om sine udgravninger i Grækenland – og som nu var på vej til Kreta. Mange år senere gik det op for Enbom, at der var tale om den berømte engelske arkæolog Sir Arthur Evans – bedst kendt for sine udgravninger af Knossos på Kreta.
Generalkonsul Gösta Enboms Fond
Gösta Enbom var gift, men fik ingen børn, og han oprettede derfor en fond: Generalkonsul Gösta Enboms Fond, hvis formål var at støtte Nationalmuseets arkæologiske arbejde i Middelhavsområdet.
Den 21. april 1982 blev Generalkonsul Gösta Enboms Fond etableret og gjort til universalarving. Fonden påbegyndte sit egentlige virke i 1987, efter Gösta Enboms død. Allerede i de første år blev fundamentet lagt til etableringen af det nuværende Danske Institut for kunst og videnskab i Athen.
I 1992 lykkedes det via økonomisk støtte fra blandt andet Enbom-fonden at oprette det Danske Institut i Athen - med Søren Dietz som den første direktør.
Fondens bestyrelse
I bestyrelsen for Generalkonsul Gösta Enboms Fond skal der ifølge fundatsen være to repræsentanter for Nationalmuseet (den ene museumsdirektøren), en repræsentant for Privatbanken (nu Nordea) og en bestallingshavende advokat.
Medlemmer af bestyrelsen 2015: Stig Bigaard, advokat (formand); Peter Schütze, formand for DSB m.v.; Otto Schepelern, forhv. overarkivar; Per Kristian Madsen, museumsdirektør.
En ven af antikken
Fonden støtter i dag Nationalmuseets arkæologiske forskning i Middelhavsområdet - specielt Grækenland og giver tilskud til Nationalmuseets udstilling og bevaring af de antikke samlinger.
Takket været fonden, eller særligt manden bag, kan Nationalmuseets Antiksamling i dag gennemføre internationale forskningsprojekter, formidle arkæologi og historie til museets besøgende (også på hjemmesiden) samt bidrage til gennemførelse af ph.d.-projekter.
