Historisk viden

Om projektet

Projektbeskrivelse

Den 18. september 1921 anløb den danske skonnert Søkongen den arktisk canadiske kyst i den vestlige ende af Hudson Strædet. Om bord på skonnerten var, foruden Knud Rasmussen og de øvrige danske og grønlandske ekspeditionsdeltagere, proviant, hunde og redskaber til at indlede en af de mest ambitiøse arktiske ekspeditioner i historien: Den 5. Thule Ekspedition. Formålet med ekspeditionen var at møde og dokumentere Inuitbefolkningerne, der boede hele vejen over arktisk Canada, Alaska og det østlige Sibirien. Disse møder blev grundlaget for en stor og unik samling, som i dag findes på Nationalmuseet. I 2021 kan vi fejre 100-året for ekspeditionens start, og det er for Nationalmuseet og en række canadiske inuitsamfund og organisationer en åbenbar anledning til at genfortælle, genfortolke og revitalisere forskningen i den omfattende ekspedition og samlinger. Det er med Tumisiut projektet Nationalmuseets ambition at gøre hele materialet fra den 5. Thule ekspedition digitalt tilgængeligt.

Den Inuitiske kulturarv

Hvor lange har vore Slæderejser været – vor Vej fremover, vore Jagter ind over Land og ud over islagte Have, snart efter Vildt, snart efter Mennesker? 20,000 miles, 5000 danske Mil, Jordens halve Omkreds? Hvor ligegyldigt – for det var ikke Afstandene, der betød noget for os! Knud Rasmussen skrev disse ord fra toppen af det stejle East-Cape bjerg i det østligste Sibirien. Her sad han og skuede tilbage over Beringstrædet mod den Nordamerikanske tundra, imens han genoplevede de tusindvis af kilometer, som ekspeditionen havde tilbagelagt i løbet af de 4 år fra 1921 til 1924. Ekspeditionens slæder var fulde af optegnelser, fotografier, magiske sange og fortællinger samt flere tusinde etnografiske genstande; en enestående samling, der fortæller en historie om at leve i det yderste nord. Denne store samling, der nu har hjemme på Nationalmuseet i København, er for de Inuit samfund, som ekspeditionen mødte, en vigtig kilde til den lokale og kulturelle historie. Kulturarv er en vigtig ressource, der kan bidrage til øget kulturel forståelse, nysgerrighed og stolthed, samt uddannelse i traditionel og kulturel viden: Vigtige elementer når det gælder at kunne imødekomme de sociale, økonomiske og politiske udfordringer mange inuitsamfund står over for i dag. Tumisiut projektet anerkender denne betydning af kulturarv, og har taget de første skridt i et pilot projekt, der vil udvikle nye digitale platforme for deling af kulturarven samt gensidig vidensdeling mellem etnografiske museer og oprindelsessamfund.

Nye indsigter om ekspeditionen

Samtidig med at de canadiske inuitsamfund får mulighed for frit at tilgå og bruge deres kulturarv, vil Tumisiut projektet også give nye perspektiver til forskningen i 5. Thule ekspeditionen. I samarbejde med de oprindelige samfund, hvorfra Knud Rasmussen hentede materialet, har museets forskere nemlig mulighed for at få mere viden, end vi allerede har om materialet. Samarbejdet har allerede vist sig givende for museets forskning, der får adgang til en intern kulturel viden fortalt med intime detaljer, som forskningen ikke på anden vis kan tilgå. Desuden giver det muligheder for at diskutere, hvordan vi som et nationalt museum med etnografiske samlinger engagerer os i internationale samarbejder, udvikler innovative forskningsformer og deler viden.

Nye nordiske samarbejder

Tumisiut projektet skaber også et nyt kuratorisk netværk med de nordiske museer, der har arktiske samlinger. Formålene er at dele vores kuratoriske viden om samlingerne indbyrdes, at udvikle og forbedre museernes grundlag for at samarbejde med oprindelsessamfund, og at lære af hinandens erfaringer med digital tilgængeliggørelse af kulturarven.

Digitale hybrider og analoge genstande

Hvad vil det sige, at digitalisere kulturarv? Digital tilgængeliggørelse tilbyder i sagens natur ikke samme sensoriske oplevelser som hvis man stod med genstandene i hænderne. De digitale hybrider er en mellemting mellem materielle genstande og digitale signaler. Vi vil sammenligne og udforske sensoriske oplevelser af henholdsvis analoge genstande og digitale hybrider, og hvordan folk i praksis håndterer og nyfortolker dem som kulturarv. Det bringer os på feltarbejder både på digitale platforme og blandt brugerne af dem, både i Canada og det øvrige Arktis.

Fællesskaber og kulturelle rettigheder

Adgangen til egen kulturarv er væsentlig for ethvert fællesskab for at få mulighed for at bevare, udvikle og udtrykke kulturel identitet og historie. Samarbejdet med Kitikmeot Heritage Society er et udtryk for, at Nationalmuseet anerkender dette vilkår og derfor også ser genstandene som en fælles kulturarv. Tumisiut projektet giver anledning til at diskutere denne specifikke form for kulturelt fælleseje, blandt andet over for universalistiske ambitioner om international tilgængeliggørelse, og det peger mod et overordnet spørgsmål om, hvad der er museets rolle og formål. Måske kan disse diskussioner udvikle et endnu stærkere fundament for museets arbejde med oprindelsessamfund og med digitale strategier. Det har vi sat os for at undersøge.

Del denne side