Medier og kommunikation

1900-tallet blev de levende billeders tid, og Danmark var ved århundredets begyndelse blandt de førende lande inden for filmproduktionen. I 1910 fik den seriøse kunstfilm sit internationale gennembrud med Peter Urban Gads film ”Afgrunden” med Asta Nielsen (1881-1972) i hovedrollen. Den blev en international succes og gjorde ”Die Asta” til verdensstjerne. I 1921 instruerede Lau Lauritzen filmhistoriens første komikerpar, Fyrtårnet og Bivognen, i ”Film, Flirt og Forlovelse”. Dansk films første guldalder varede til talefilmens fremkomst i 1927.

Radioens æra indledtes i Danmark med radioamatørernes hjemmebyggede krystalapparater. I begyndelsen af 1920’erne kom både krystalapparater og rørmodtagere med batterier i handelen, og i 1927 fulgte radioer, der kunne tilsluttes lysnettet.
De første radioamatører lyttede til udsendelser fra England, Tyskland og Holland. I 1922 kom de første danske radioudsendelser, hvor bl.a. dagbladet Politiken transmitterede koncerter, og i 1925 oprettedes Statsradiofonien, der fik monopol på radiotransmission. Driften af radiofonien blev overdraget et Radioråd, der hurtigt kom til at omfatte repræsentanter for lytterforeninger og politiske partier. Loven påpegede, at udsendelserne skulle være af kulturel og oplysende karakter, hvad der i praksis blev omsat til musik, oplæsninger, foredrag og Pressens Radioavis samt med tiden også hørespil og reportager. Omkring 1930 var der ½ million licensbetalere. Ti år efter var antallet steget til det dobbelte.

Fra 1960erne blev tv et udbredt forbrugsgode. I 1970’erne var hele familien Danmark stadig samlet om én kanal: Danmarks Radio. I 1980’erne blev ”valgmulighed” nøgleordet i tidens mediepolitik, og man fik statsstøttet lokalradio, tv via parabol og en helt ny reklamefinansieret tv-kanal, TV2. Videobåndoptageren gjorde det muligt at se tv-programmerne, når man havde lyst. Fra 1981 kunne man også leje biograffilm på videokassetter.

Fra midten af 1980’erne blev den personlige computer mere og mere almindelig, både på arbejdspladser og i hjemmene, og i løbet af 1990’erne fik de nye kommunikationsmidler mobiltelefonen og internettet en kolossal udbredelse. Den digitale teknologi gjorde det muligt at kombinere medierne på nye måder: film på computer, internet på tv og musik i mobiltelefon. Multimedier blev et modeord, og de digitale medier kom på den kulturpolitiske dagsorden.