Vikingernes økser
I vikingetiden, hvor meget blev bygget af træ, var økserne det mest brugte stykke værktøj. Når der skulle bygges skibe, huse, vogne og andre genstande, brugte man således mange forskellige typer og størrelser af økser.
Økser blev dog også brugt på slagmarken. De økser, der er fundet i vikingegrave, viser ikke altid, om der var tale om en våben-økse eller en værktøjs-økse. Måske brugte vikingerne bare deres almindelige arbejdsøkser som våben?
Dét tog vikingerne med hjem fra togt.
Daneøksen - en let økse til kamp
I nogle tilfælde er man dog ikke i tvivl. Flere steder er der fundet øksehoveder af en type, der tydeligt peger på en funktion som våben. Disse økser er store, men tyndere i godset, og dermed lettere at håndtere. På baggrund af samtidige afbildninger kan vi se, at de har været skæftet på et over en meter langt skaft og sandsynligvis har været svunget med begge hænder.
Øksen er kendt under navnet “den danske økse”, eller “daneøksen”, hvilket vidner om, at våbnet har været populært blandt danske vikinger. Daneøksen er bl.a. fundet på vikingeborgen Trelleborg.
Økser var for alle
Mens vikingetidens sværd var forbeholdt de få, var der mange flere, der ejede en økse. Økserne finder vi både i vikingetidens rigt udstyrede krigergrave og i mere simple grave, hvor den døde ikke havde fået så meget med sig på den sidste rejse. Alle økser er lavet af jern, men nogle er mere kunstfærdigt udført end andre.
Øksen fra en stormandsgrav ved Mammen (Midtjylland) er for eksempel udsmykket med indlagt sølvtråd. Et andet eksempel på en økse, der må have tilhørt en stormand, er en langbladsøkse/ bredbil fra Over Hornbæk ved Randers. Dette eksemplar er dekoreret med både sølv og kobberindlægninger i forskellige mønstre. Pragtøksen fra vikingeborgen Trelleborg (ved Slagelse) har sølvindlægninger og afspejler forbindelsen til det slaviske område.
Sådan var vikingernes kampteknik.
Fra den sidste del af vikingetiden kender vi korsøkserne med perforeret blad og korsmotiv. Undersøgelser viser, at økserne var stærke nok til praktisk brug, men de kan også have været brugt til ceremonier. Ejerne af korsøkserne var ikke nødvendigvis kristne, men økserne viser, at der var stærke kristne strømninger i denne sene del af vikingetiden.
Mønstrene fra Mammen
Den døde stormand fra Mammen fik en pragtfuld økse med sig i graven. Øksen er af jern og dekoreret med sølvtråd. Motiverne er omgærdet af mystik. Her kan nemlig både være tale om kristne motiver og hedenske (førkristne) motiver. På den ene side af øksen fra Mammen ses et træmotiv. Det kan tolkes som det hedenske træ ”Yggdrasil” eller som det kristne ”Livets Træ”.
Læs mere om øksen med dobbeltbetydning fra Mammengraven.
På den anden side ses en fugl. Denne fugl kan enten være ”Hanen Gyldenkam” eller ”Fugl Fønix”. Hanen Gyldenkam hører – ligesom Yggdrasil – til i den nordiske mytologi. Gyldenkam sidder i toppen af Yggdrasil. Her er dens opgave at vække vikingekrigerne, og når Ragnarok kommer, vil den gale. Fugl Føniks er et symbol på genfødsel og hører til den kristne mytologi. Der er således elementer på øksen, der kan tolkes som både hedenske og kristne.
