Vikingernes hjelme
Mange har et billede af vikingerne som store krigere med hornede hjelme. Mange moderne afbildninger af vikinger bærer netop dette særtræk. Fra vikingetiden har vi dog kun en enkelt næsten hel hjelm bevaret, og den er ganske uden horn. Den er fundet i en norsk krigergrav ved Gjermundbu nord for Oslo sammen med bl.a. en af de eneste komplette ringbrynjer fra perioden.
Fra Danmark kendes dele af hjelme, bl.a. “øjenbrynsbuer”, hvis funktion var at beskytte ansigtet i kamp. Årsagen til, at vi næsten ingen hjelme finder, kan til dels skyldes, at der ikke har været tradition for at lægge dem i gravene. Hjelme har heller ikke været ofret sådan som spyd og sværd, så heller ikke her støder man på dem. Det er også en mulighed, at forholdsvis få vikinger bar hjelm, og at der derfor er så få bevaret til i dag.
Hjelme med horn?
Der findes faktisk afbildninger af personer med hornede hjelme/hoveder fra jernalderen bl.a. på Guldhornene. De er ældre end vikingetiden, men også fra vikingetiden kender vi til sådanne billeder.
I Oseberggraven i Norge, der er fra tidlig vikingetid, fandtes et vægtæppe, der ligeledes viser hjelme med horn. Beviser det, at alle vikingerne har båret de berømte hornede hjelme? Sandsynligvis ikke. Dog er der noget, der tyder på, at visse krigere kan have båret en lignende hovedbeklædning.
De hornede figurer fra Guldhornene kan forestille bersærker, vilde krigere, der i en voldsrus kastede sig halvnøgne ind i kampen. Vi kender dem også fra de islandske sagaer, hvor de hører til blandt de mest frygtede vikinger.
Det er også muligt at sådanne hovedbeklædninger har været brugt som fremvisning eller til kultiske formål. I krig er horn på hjelmen kun i vejen, da de får hjelmen til at fylde mere. Det hører med til historien, at ingen af de samtidige kilder nævner noget om, at vikingerne bar hovedbeklædninger med horn.