Ofrede vikingerne mennesker?
Ofrede mennesker og dyr dinglede fra trækronerne
Fra vikingetiden har vi flere gruopvækkende beretninger om menneskeofringer. Den tyske biskop Thietmar af Merseburg fortæller, hvordan vikingerne hvert niende år mødtes i Lejre på Sjælland i januar måned “…og ofrer til deres guder 99 mennesker og lige så mange heste, hunde og haner eller høge, for at disse skulle tjene dem i dødsriget og sone deres misgerninger.”
Fra den tyske historiker Adam af Bremen har vi en lignende beretning fra 1072 om offerskikken i det svenske Gammel Uppsala, hvis tempel var viet til Thor, Odin og Frej. Her mødtes vikingerne ligeledes hvert niende år for at sikre sig velvilje fra guderne.
Læs om guderne fra den nordiske mytologi.
Af alle levende væsener af hankøn blev der ofret ni stykker i en nærliggende hellig lund. Ifølge Adam af Bremen hang hunde, heste og mennesker mellem hinanden og dinglede fra trækronerne. 9-tallet har tilsyneladende har haft en magisk betydning for vikingerne, da det går igen i flere ritualer.
Det har længe været diskuteret, om fortællingerne taler sandt, eller om de er kristen propaganda. Hverken Thietmar eller Adam var øjenvidner til kulthandlingerne. De skrev fortællingerne i sen vikingetid og tidlig middelalder, da man var gået over til kristendommen og derfor ikke længere accepterede menneskeofringer.
Derfor er Thietmar og Adams fortællinger længe blevet affejet som det pure opspind,men nu viser arkæologiske fund, at menneskeofringer var en realitet i vikingetidens Danmark. Arkæologiske fund af skeletter i brønde på vikingeborgen Trelleborg og stormandsgården Tissø, begge på Vestsjælland, har fået arkæologerne på andre tanker.
Menneskeofringer på Trelleborg
På Trelleborg er fundet en offerplads (en såkaldt ‘hørg’) fra tiden før vikingeborgens opførelse i 980/81.
I fem næsten tre meter dybe brønde er fundet menneske- og dyreskeletter samt smykker og redskaber. Af de i alt fem menneskeofre er der fire mindre børn i alderen 4-7 år.
Det spændende er, at skeletterne er fundet i brønde eller gruber. Vikingerne tillagde brønde en stor symbolsk betydning. Odin fik sin visdom ved at drikke af Mimers brønd. Som bytte skulle han ofre sit ene øje til Mimer. Hvad kunne et helt menneske ikke give?
På Trelleborg sås desuden en lille indhegning ved siden af tre af offerbrøndene. Her kunne offerritualet være foregået, inden ofrene endte i de dybe brønde. Offerpladsen tilhørte måske den bebyggelse, der findes kun 300 meter fra Trelleborg.
Med borgens opførelse blev kultpladsen nedlagt, og ofringerne ophørte. I den nye kristne tro, som trængte frem på netop denne tid, bifaldt man ikke menneskeofre.
Gik vikingerne i kultoptog?
I skibsgraven Oseberg i Norge lå en fornem kvinde, måske en dronning, begravet. Blandt de mange kostbare gravgaver var et smukt vævet billedtæppe. På billedtæppet vises et optog. Deltagerne er festligt klædte krigere og kvinder, der kommer gående, ridende og kørende i hestetrukne vogne.
Vi ved, at jernalderens frugtbarhedskult blandt andet indebar, at de kørte guddommen over markerne i en tildækket vogn for at sikre de bedste afgrøder.
I graven fandtes netop en smuk udskåren vogn uegnet til arbejdsbrug. Denne vogn tolkes derfor som en kultisk paradevogn. Anvendelsen bestyrkes af, at vognkassen er dekoreret med katte, frugtbarheds og kærlighedsgudindens Frejas dyr.
Vender vi tilbage til billedtæppet ses, at vognene er tildækkede. Skjuler de et gudebillede af Freja? Fundets stærke kultiske karakter kan tyde på, at den begravede kvinde måske var Frejas jordiske repræsentant?
Video om børneskeletterne
Et menneske har været den mest kostbare offergave, som vikingerne kunne skænke guderne. Vi hører fra de skriftlige kilder, at Odin – gudernes overhoved – gjorde krav på menneskeofre. Men taler kilderne sandt…?