Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Handel og håndværk

Handel og håndværk i vikingetiden

Grubehus under udgravning på storgårdspladsen ved Tissø. Grubehusene blev bl.a. brugt som værkstedshytter, især i forbindelse med tekstilproduktion.
Grubehus under udgravning på storgårdspladsen ved Tissø. Grubehusene blev bl.a. brugt som værkstedshytter, især i forbindelse med tekstilproduktion.

Ud over de ceremonielle handlinger foregik der også en række andre aktiviteter på storgården ved Tissø. På bopladsen finder vi spor efter våbensmeden, bronzestøberen og guldsmeden samt efter håndværkere, som producerede kamme, tekstiler og muligvis glasperler.

En del af varerne blev fremstillet til storgårdsejeren og hans husholdning, mens andre var beregnet som gaver til venner og allierede eller produceret med salg for øje.

Storgårdspladsen ved Tissø.

Håndværkernes arbejde giver sig til kende i form af produktionsaffald, halvfabrikata, modeller og patricer, fejlstøbte genstande, værktøj, barrer og metalskrot. Deres arbejdsplads var ofte en mindre hytte, et grubehus, et telt eller blot et ildsted under åben himmel.

Ved særlige lejligheder opstod der marked på storgården, og så strømmede omrejsende håndværkere, købmænd og andet godtfolk til Tissø. Her var der varer for enhver smag: udsøgte smykker og fornemme våben til aristokratiet, og simple bronzefibler, knive, ildstål og thorshamre af jern til menigmand.

Vikingernes våben.

Vævevægte og tenvægte fundet i forskellige grubehuse på Tissø-bopladsen.
Vævevægte og tenvægte fundet i forskellige grubehuse på Tissø-bopladsen.
Et udvalg af de mange forgyldte og fortinnede bronzesmykker, som er dukket op ved Tissø. De er produceret i perioden 6.-8. årh. e.Kr.
Et udvalg af de mange forgyldte og fortinnede bronzesmykker, som er dukket op ved Tissø. De er produceret i perioden 6.-8. årh. e.Kr.
Modeller og patricer af bronze og bly blev brugt på Tissø til fremstilling af vikingetidens populære smykker.
Modeller og patricer af bronze og bly blev brugt på Tissø til fremstilling af vikingetidens populære smykker.
Handel og håndværk
Forskellige typer af bor og ildstål fra Tissø.