Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg

Vi lærer ofte, at kongerækken begynder med Gorm den Gamle – men der var konger før ham. At Gorm ofte fremhæves som den første konge skyldes, at han er den første, der nævnes i samtidige, danske skriftlige kilder, nemlig de to runesten i Jelling.

Gorm var gift med Thyra, og parret var forældre til Harald Blåtand. Både far og søn var involveret i opførslen af de forskellige monumenter i Jelling.

Læs om Nord- og Sydhøjen i Jelling.

Gorm regerede i første halvdel af 900-tallet. Man mener, at han døde omkring 958 e.Kr. (dateringen på graven i Nordhøjen), hvorefter Harald Blåtand overtog magten og regerede i anden halvdel af århundredet frem til omkring 987 e.Kr. På den store runesten rejst i Jelling til minde om Gorm og Thyra beskriver Harald sig selv som den, der vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne.

 

Tveskæg erobrede magten fra far Blåtand

Kilderne tyder på, at Harald Blåtand var i strid med sin søn Svend Tveskæg (ca. 987-1014 e.Kr.), som med kamp tog magten fra sin far. Svend stod i spidsen for flere store togter mod englænderne, og han var i en periode konge over både Danmark og England. Han skal – ligesom sin far – være blevet gravlagt i Roskilde Domkirke.

Vikingernes togter.