Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Et gådefuldt vokslys

Et gådefuldt vokslys

I april 1820 fandt jellingbønderne et delvis nedbrændt vokslys under deres gravning i Nordhøjen. Lyset lå på oversiden af træloftet over gravkammeret ved den åbning, der var lavet i loftsdækket i forbindelse med indbruddet i graven. Det er et spørgsmål, om lyset var anvendt ved selve begravelsen, eller det først kom ind i højen, da den senere blev åbnet.

Vokslys er fundet i ganske få af vikingetidens grave i Danmark – som for eksempel kammergraven i Bjerringhøj ved Mammen i Jylland, hvis indhold også er udstillet på Nationalmuseet, og en kammergrav fra Søllested på Fyn.

Læs om Mammengraven.

Vokslys
Det største brudstykke af vokslyset fra Nordhøjen i Jelling, set fra tre sider. På den ene side ses hullet til vægen. Stykket er 4,7 cm højt. Et andet stykke af lyset er 2,8 cm højt. Lysets overflade er misfarvet på grund af nedbrydning, smeltede partier og sodflager.

Vokslys kan være kristent symbol

Vokslys kendes også fra grave i Norge, Rusland og Ukraine. Vokslysene er formentlig introduceret i Skandinavien på det tidspunkt, hvor trosskiftet til kristendommen fandt sted – måske som symbolet på lyset og det evige liv? Således kan de være udtryk for, at de døde var kristne, eller at kristne sørgede for og deltog ved begravelsen.

Vikingernes overgang til kristendommen.