Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Vikingenavne


Vikingernes navne

Hvad hed vikingerne?

I vikingetiden fik mange drenge navn efter guden Thor med navne som Toke og Thorsten. Dyrenavne var også populære. Det var ikke ualmindeligt at møde vikinger med navne som Ulf og Bjørn, men det mest almindelige mandsnavn i vikingetidens Danmark var Toke.

Navnene kunne også være tillagt særlige egenskaber som Astrid, der betyder ”elsket af guderne”, eller som Ulfhild, der er sammensat af ordene “ulv” og “kamp”.

Vikingernes guder.

Mange af vikingetidens navne er stadig i brug i dag. Mon ikke du kender én, som hedder Rune eller Erik, eller hvad med Sigrid og Tove? Nederst kan du se flere af de navne, som vikingerne brugte, og hvad de betød. Måske gemmer der sig en viking i dit navn?

 

Vikingernes personnavne og tilnavne

Vikingernes navne kender vi fra runeindskrifter og stednavne. Nogle få udenlandske kilder omtaler ligeledes vikingernes navne. De fleste af disse navne er særlige for Norden. Derfor kan vi udskille dem fra navne, der var i brug andre steder.

Læs om runesten

Navneskikken har klare rødder i den forudgående tid. Men i vikingetiden vinder særligt navne på de nordiske guder og mytologiske dyr frem. Visse navne vandt indpas i bestemte slægter, som Harald, Svend og Knud – den danske kongeslægt i sen vikingetid og tidlig middelalder.

Nogle vikinger bar et tilnavn. Det kunne for eksempel angive et slægtskabsforhold (søn af, datter af) eller det sted, man kom fra (fx Bjarke den Norske, han boede i Danmark). Navnet kunne også være karakteriserende i forhold til en særlig egenskab eller et særligt udseende (fx Toke Hagelang eller Asbjørn Næb).

Men det er også sikkert, at eftertiden var yderst opfindsom med tilnavne, når der fortaltes eller blev skrevet om personer fra ”gamle dage”. Store personligheder som Gorm den Gamle og Harald Hårfager omtales i samtidens kilder kun ved fornavn, og det vides derfor ikke, om de bar tilnavnet, mens de levede.

Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg

Vikingernes personnavne og tilnavne
På Jellingstenen kan man se navnene Harald, Gorm og Tyra. "Harald konge lod gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder - den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne".


Nordiske og bibelske navne sammenblandes

Først omkring 100 år efter kristendommens indførelse begynder bibelske navne at vinde frem. Vikingernes navne gik dog ikke i glemmebogen, og det blev almindeligt i en periode, at fyrstebørn fik to navne: et nordisk og et bibelsk.

Det gælder fx Gunhild, som vi kender fra Gunhild-korset – hun hed også Helena. I dag navngives der stadigvæk med navne, som har rødder i vikingetiden.

Overgang til kristendommen

Her kan du se nogle af de navne, vikingerne brugte, og hvad de kommer af. Det er ikke sikkert, at vikingerne tænkte, at et sammensat navn som Asbjørn betød ‘gudernes bjørn’, men man kan sige, at navnet er sammensat af de to ord. På samme måde tænker vi ikke i dag over, hvad vores nutidige navne betyder.

 

Drengenavne fra vikingetiden

Asbjørn: sammensat af ‘as’ og ‘bjørn’
Birger: afledt af ordet ‘bjærge’ - at hjælpe
Bjørn: bjørn
Bo: at være bofast
Egil: afledt af ‘spids’, ‘æg’ eller ‘uro, frygt’
Erik: enehersker eller evigtherskende
Frode: kyndig eller lærd
Gisle: afledt af ‘pileskaft’, ‘stav’ eller ‘solstråle’
Gorm: sammensat af ordene ‘gud’ og ‘orm’ eller ‘ære’
Halfdan: den halvt danske
Harald: afledt af ordene ‘hær’ og ‘hersker’
Knud: knude
Leif: efterkommer eller arving
Roar: sammensat af ordene ‘berømt’ og ‘hær’, ‘beskytter’ eller ‘spyd’
Rune: hemmelighed
Sten: sten
Skarde: tilnavn, der betyder ‘ham med hareskåret’
Sune: søn
Svend: ung mand
Troels: sammensat af ordene ‘Tor’ og ‘pileskaft’, ‘stav’, ‘solstråle’
Toke: en kortform af navne, der begynder med Tor-
Torsten: sammensat af ordene ‘Tor’ og ‘sten’
Trygve: afledt af ordet ‘trofast’, ‘pålidelig’
Ulf: ulv
Ødger: afledt af ordene ‘rigdom’ og ‘spyd’
Åge: afledt af ordet ‘stamfader’

Pigenavne fra vikingetiden

Astrid/Estrid: elsket af guderne
Frida: afledt af ordet ‘smuk’ i den oprindelige betydning ‘elsket’
Gertrud: sammensat af ordene ‘spyd’ og ‘kraft’
Gro: afledt af ordet ‘gro’, ‘trives’ eller ‘heles’
Hilda: afledt af ordet ‘kamp’
Gudrun: sammensat af ordene ‘gud’ og ‘hemmelighed’
Gunhild: forleddet Gun- betyder ‘kamp’, ‘strid’, og efterleddet –hild betyder det samme
Helga: afledt af ordet ‘lykke’ eller ‘lykkelig’
Inga: afledt af guden Inge
Ragnhild: afledt af ordene ‘råd’, ‘beslutning’ eller ‘guder’ og ‘kamp’
Randi: afledt af ordet ‘skjold’
Signe: sammensat af ordene ‘sejr’ og ‘ny’
Sigrid: sammensat af ordene ‘sejr’ og ‘fred’ eller ‘kærlighed’
Sibba: en kortform af navnet Sigbjorg, som er sammensat af ordene ‘sejr’ og ‘bjærge, redde, hjælpe’
Tora: afledt af gudenavnet Tor
Tove: en kortform af et navn som Torfred, som er sammensat af gudenavnet Tor og ‘fred’ eller ‘kærlighed’
Thyra: sammensat af gudenavnet Tor og ‘helligdom’
Ulfhild: sammensat af ordene ‘ulv’ og ‘kamp’
Åse: afledt af ordet ‘gud’