Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Trelleborgene – vikingernes ringborge

Trelleborgene – vikingernes ringborge
Trelleborg ved Slagelse. Den geometrisk symmetriske opbygning er tydelig. På billedet ses også, hvordan Trelleborg ligger taktisk velplaceret omgivet af svært tilgængelige vådområder. Østsiden har været vendt mod det tørre land og har været mest sårbar mod angreb. Trelleborg er derfor blevet forstærket med en forborg med en ekstra vold.
Trelleborgene – vikingernes ringborge
Foto: Nationalmuseet og Slagelse Kommune.

Vikingetidens monumentale byggerier

I årene 970-980 blev der bygget en række befæstninger på strategiske steder rundt omkring i landet. Der er hidtil fundet i alt fem ringborge: Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Borgring ved Køge og Trelleborg ved Slagelse.

Ringborgene er ikke de eneste store byggerier, der blev opført i den sene vikingetid. Store var også den over 700 meter lange og fem meter brede Ravning Enge bro og befæstningerne af byerne Hedeby, Ribe og Aros (Aarhus).

Læs om samfundsorden i vikingetiden.

Byggerierne har krævet en stærk organisation, meget store menneskelige og materielle ressourcer, og der må have stået en centralmagt bag. På ringborgene Trelleborg og Fyrkat har det været muligt at datere borgene meget nøjagtig via dendrokronologi – årringe-datering.

Læs om vikingernes kampteknik.

Egetræet til byggerierne har været fældet i 980-81. Det gør det relativt sikkert, at den konge, der stod bag de imponerende borge, hed Harald Blåtand.

Læs om dateringsmetoder.

Ravning Enge broen under udgravning. De fire stolper, der bar vejbanen, står endnu 1000 år efter, de blev banket ned i den våde jordbund. De skrå stolper på siden har støttet konstruktionen.
Ravning Enge broen under udgravning. De fire stolper, der bar vejbanen, står endnu 1000 år efter, de blev banket ned i den våde jordbund. De skrå stolper på siden har støttet konstruktionen.


Ringborgene blev bygget efter samme geometriske princip

Ringborgene varierer i størrelse med Aggersborg som den klart største med sine 240 meter i diameter. De øvrige borge har mange fællestræk, men kun på Fyrkat og Trelleborg er der også fundet en gravplads og på Trelleborg desuden en forborg.

Ringborgene blev alle bygget efter samme geometrisk symmetriske princip. De cirkulære, palisadebeklædte voldanlæg havde en voldgrav løbende på ydersiden, og en bro, der sikrede adgangen til fæstningen gennem fire porte, der var placeret mod hvert sit verdenshjørne.

Læs om vikingernes storgårde og kongesæder.

I den indre borggård var borgene opdelt i kvadranter af en træbelagt, snorlige korsvej, der forbandt de fire porte. I hver kvadrant var opført et antal langhuse med buede langvægge, der var arrangeret i karreer af hver fire langhuse. Antallet af huse varierer fra 48 huse i Aggersborg til 16 i de øvrige borges cirkulære borg.

Broen på Trelleborg, der fører fra forborgen over til den indre ringborg.
Broen på Trelleborg, der fører fra forborgen over til den indre ringborg.


Harald Blåtand stod for byggerierne

På den store Jellingsten fra år 965 forklarer kong Harald Blåtand hvordan han vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. En påstand af den art kan det være svært at finde bevis for i det arkæologiske fundmateriale, men fund fra perioden, vidner om en stærk kongemagt.

 

Bygget som forsvar og handelscentre

Hvorfor pludselig opføre store militære fæstningsværker 15 år efter, at Harald Blåtand angiveligt havde sikret sig herredømmet i landet? Der er mange teorier, der søger at besvare det spørgsmål.

Tiden omkring samlingen af riget var præget af uro, og kongen havde derfor brug for militære baser, hvorfra besiddelserne og lokalområderne kunne kontrolleres. Ringborgene kan også have fungeret som centre for administration og handel, og for opkrævning af skatter m.v.

Læs om vikingernes handel.

Den tysk-romerske kejser udgjorde en reel trussel, og borgene kan være opført for at sikre, at den tyske kejser ikke skulle drage hærgende gennem landet. At skabe et net af forsvarspunkter ville vanskeliggøre en fremmed erobring og skabe mulighed for at koordinere udfald mod fjendens hær.

Det mest sandsynlige er, at ringborgene er en del af den samme fortælling om kong Harald Blåtands ambitioner om at samle det danske rige, bekræfte sin magt og opruste kongeriget i forbindelse med presset fra den tysk-romerske kejser Otto II. I denne periode investerede kongen derfor store værdier i infrastruktur og militære anlæg.

Læs om vikingetogterne.

 

Den bedst befæstede og bedst bevarede vikingeborg

Der er gjort tusindvis af fund af våben, værktøj, bygningsdele, husgeråd m.m. på Trelleborg – bl.a. Danmark eneste skjold fra vikingetiden og denne pragtøkse med sølvindlægninger.
Der er gjort tusindvis af fund af våben, værktøj, bygningsdele, husgeråd m.m. på Trelleborg – bl.a. Danmark eneste skjold fra vikingetiden og denne pragtøkse med sølvindlægninger.

Trelleborg er med sin dobbeltbefæstning – ringborg og forborg – den bedst befæstede og samtidig den bedst bevarede af ringborgene. Der er desuden fundet tydelige spor af angreb og kamp på borgen. Mange pile er skudt ind i portene og volden, og der er spor af, at portene har været brændt ned.

I tre massegrave er der fundet skeletter af yngre krigere, der efter kampene på Trelleborg, bærer tydelige spor af vold – den ene med benet hugget af over knæet.

Læs om massegrave i vikingetiden.

Trelleborg er den bedst bevarede, mest komplekse og den eneste af borgene, der har en forborg med 15 huse placeret i et cirkelslag. På både Fyrkat og Trelleborg er der en gravplads.

På Trelleborg findes en gravplads med i alt 135 grave med 157 døde mænd, kvinder og børn begravet. Der er flest yngre mænd, hvoraf 20 er begravet i tre massegrave. Den største af gravene indeholder ti krigere, og de andre to hver fem.

Analyser af strontium i en tredjedel af skeletmaterialet fra gravene på Trelleborg viser, at over halvdelen af de døde stammer fra enten Norge eller det slaviske område bl.a. det nuværende Polen.

Så stort var Danmark i vikingetiden.

Ringborgene var sandsynligvis kun i brug i en begrænset periode, inden de blev opgivet. Efter Harald Blåtands død var der ikke længere i samme grad brug for ringborgene som forsvarsværker.

Harald Blåtands søn Svend Tveskæg rettede opmærksomheden mod det engelske rige og stod i spidsen for flere store vikingetogter mod England. I en periode var han konge over Danmark, Norge og England.

Læs om vikingernes gamle tro.

 

Projekt Den Genskabte Borg

Museet ved Trelleborg, Nationalmuseet og Slagelse Kommune samarbejder om projektet Den Genskabte Borg, der bl.a. omfatter rekonstruktion af et udsnit af Kong Harald Blåtands ringborg i 1:1. Den genskabte Borg planlægges færdigbygget primo 2023.

 

UNESCO-projekt

Ringborgene ansøger i øjeblikket om optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste. Beslutningen træffes i juli 2022.