Vikingerne brugte også Dannevirke som forsvarsværk
Dannevirke er det vel nok bedst kendte forhistoriske forsvarsværk i Danmark, og det er det eneste, der er nævnt i de skriftlige kilder fra vikingetiden. Dets historie strækker sig fra jernalderen til 1864.
Dannevirke består af omkring 30 km vold fordelt på en række forgreninger, der tilsammen spærrer Jylland af på det smalleste sted. Mod øst skærer fjorden Slien sig langt ind i landet, og mod vest har udstrakte vådområder omkring Treene og Ejderen hindret færdsel over land.
Så stort var Danmark i vikingetiden.
Opførelsen af et så omfattende bygningsværk som Dannevirke har krævet enorme ressourcer, en stærk organisation og en stor arbejdsstyrke. Derudover fortæller voldanlægget også noget om en latent trussel sydfra, imod hvilken man har villet beskytte sig. Flere bygningsfaser kan dateres til vikingetiden, og både de skriftlige kilder og arkæologiske fund viser, at der foregik en væsentlig udbygning og forstærkning af Dannevirke i perioden, bl.a. under Harald Blåtand.
Et af anlæggene fra Harald Blåtands tid er Kovirke, en snorlige fremskudt forsvarslinje vendt mod syd, hvis vold og grav minder stærkt om forsvarsanlæggene ved trelleborgene.
Den første bygning af Dannevirke er sandsynligvis etableret for at beskytte Jylland mod sakserne, der boede umiddelbart syd herfor. Efterhånden som århundrederne gik, har fjenderne skiftet, men Dannevirke vedblev at være landets befæstede sydgrænse.
Læs om vikingernes kampteknik.
Det tidligste Dannevirke er fra slutningen af 600-tallet og består af lange, simple jordvolde. Den første præcise datering, vi har, er fra 737, da volden blev forsynet med en egetræspalisade. Ikke længe efter er den blevet forstærket med kampesten.
At konstruere så omfattende et bygningsværk i slutningen af jernalderen har krævet tusindvis af egestammer og omfattende mandskabsressourcer. Muligvis er det en af de tidlige konger, der satte byggeriet i gang.
Første tegn på et samlet Danmark
Der har været brug for en overordnet styring og koordinering af et enormt landområde, hvilket er en af grundene til, at mange arkæologer mener, at vi her ser de første tegn på et samlet Danmark.
I volden har der været en port, som Hærvejen passerede igennem. Herfra kunne trafikken styres, og udfald mod fjender foretages. Porten ligger tæt ved den moderne vej gennem volden. Den blev udgravet i årene 2010-14, og mørke spor af de gamle veje kunne stadig ses i sandet.
Første gang, Dannevirke er nævnt på skrift, er i de frankiske rigsannaler. Frankerriget var med kejser Karl d. Store på tronen datidens supermagt og omfattede store dele af det moderne Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien. Kejserens hær mødtes i året 804 med danernes konge Godfred, der var mødt op ved sin sydgrænse med hele rigets flåde og rytteri.
Læs om vikingernes forskellige togter.
I de frankiske kilder fortælles det, hvorledes Godfred lod bygge en mur på tværs af hele Jylland fra hav til hav. Vi kan i dag se, at Dannevirke på dette tidspunkt allerede eksisterede, men det er kan meget vel tænkes, at Godfred reparerede voldene og forstærkede dem. Der er ingen tvivl om, at frankerne var en farlig fjende, og man har villet beskytte sig på bedst mulig vis.
Mur på tværs af Jylland
Senere i vikingetiden bliver Dannevirke igen aktuel. Harald Blåtand har problemer med den tyske kejser og udbygger Dannevirke, så den beskytter hans vigtige handelsby Hedeby. I 980‘erne bliver Kovirke bygget som sidste led i vikingetidens Dannevirke. Volden er syv km lang og skærer sig igennem landskabet to km foran de ældre volde.
I anden halvdel af 1100-årene får Dannevirke sin sidste store forstærkning i form af Valdemar d. Stores tre km lange mur af teglsten. Muren var toenhalv meter tyk og over seks meter høj. I 1860‘erne blev dele af voldsystemet forsynet med moderne bunkere som optakt til krigen i 1864.