Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Skind og pels i yngre jernalder og vikingetid

Beklædningsdele i skind har ikke en fremtrædende plads i det arkæologiske fundmateriale i denne periode, selvom de fortsat må have været anvendt. Når pels optræder i dragten, er det primært som pynt, kantninger eller foringer af dragten. I modsætning til i ældre jernalder foretrak man nu pels fra vilde dyr, og i den sammenhæng må pels anses for at være et luksusmateriale. Dette er i stærk kontrast til ældre jernalder, hvor der næsten udelukkende blev anvendt pels fra tamdyr i dragten. Pels blev indimellem imiteret i tekstil med påført luv, som vi så det i bronzealderen, eller ved at børste stoffet for at trække fibre ud til en håret, blød overflade.

Skind og pels i yngre jernalder og vikingetid
Skind og pels i yngre jernalder og vikingetid
Denne pelskantning stammer fra Hvilehøj ved Randers, hvor en kvinde fra vikingetiden blev begravet i fine tekstiler fremstillet af bl.a. guld- og sølvtråd. Øverst ses pelsen gengivet i tegneren Magnus Petersens streg; nederst ses et foto af pelsen.
Skind og pels i yngre jernalder og vikingetid

I Mammengraven, nær Viborg, fandt man rester af pels fra murmeldyr. Pelsen kan have kantet eller foret nogle af dragtstykkerne. Murmeldyr er et pattedyr af gnaverordenen, og den mest kendte slags i Europa lever i bjergene, f. eks. Alperne.