En særlig mode for kvinder og mænd?
En typisk mandsdragt i yngre jernalder kunne bestå af bukser, en tunika med ærmer, en rektangulær kappe, bælte og sko. Placeringen af dragtnåle og hægter i kvindegrave indikerer, at kvindedragten omfattede kjoler, nederdele, bluser, kapper, hårnet og sko. På den måde vidner dragterne om en fortsættelse af tidligere dragttraditioner, dog med visse forandringer.