Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Farver og mønstre i ældre jernalder

To tredjedele af de mosefundne tekstiler fra ældre jernalder er mønstrede, og de viser os, at farver, hvad enten de stammer fra naturlige eller påførte farver, blev brugt bevidst i tekstildesignet. Striber og tern er udbredte mønstre, og mønstre i stof kan opnås på flere forskellige måder. I det danske materiale fra ældre jernalder finder vi følgende metoder:

Farvede, indvævede mønstre, der fremkommer ved at anvende garn i forskellige farver i forskellige kombinationer, så der dannes tern og striber. Det gælder bl.a. tekstilerne fra Huldremose I og II fra Djursland, Krogens Mølle Mose i Vendsyssel og Stokholm Mose i Himmerland.

Indvævede mønstre, der fremkommer ved at anvende forskellige kipervariationer, f.eks. brudt kiper og krystalkiper, som i tekstilet fra Karlby i Djursland.

Spindemønstre, der fremkommer ved at anvende garn med forskellige spinderetninger. Haraldskær tekstilet er et eksempel på et spindemønster, men vi ved ikke, om det her er anvendt bevidst.

Mønster tilføjet overfladen af tekstilet ved bemaling, som derved skaber et mønster på den ene side af stoffet, som på tekstilet fra Ømark i Himmerland.

Det har tidligere været den almindelige opfattelse, at tekstiler fra førromersk jernalder (500-1 f.Kr.) i Danmark ikke var farvede, og at mønstre i stofferne udelukkende blev opnået ved at kombinere forskellige nuancer af naturligt pigmenteret uld: hvid, sort, grå og brun. Vi har altså vænnet os til at opfatte dragterne fra den tidlige del af jernalderen i sort/hvid, og sådan er de oftest blevet afbilledet og rekonstrueret. Nye analyseresultater har ændret dette billede drastisk. Det har vist sig, at størstedelen af de analyserede tekstiler fra moserne indeholder spor af farvestoffer. Oftest var hele tekstilet farvet med den samme farve, men i visse tilfælde var der indvævet striber med garn i en anden farve end grundvævningen. Der er også fundet eksempler på, at adskillige forskellige farvekomponenter er til stede i det samme stykke stof, og sammen med den naturligt pigmenterede uld må vi formode, at jernaldermenneskene benyttede indfarvning på forskellige måder. Farver man hvid og naturligt pigmenteret uld i forskellige nuancer i samme farvebad, bliver resultatet mange forskellige farver og nuancer. Tilstedeværelsen af flere forskellige farvestoffer er sandsynligvis resultatet af gentange farvninger og genopfriskning af farverne, snarere end et enkelt farvebad med flere forskellige farvestoffer.

Farver og mønstre i ældre jernalder
I en kvindegrav fra Lønne Hede nær Varde har man fundet ca. 300 fragmenter af uldne tekstiler med spor af bl.a. blå og rød farve. Dragten har med sikkerhed bestået af en nederdel samt et ternet tørklæde, og ved skuldrene har kvinden haft to fibler. Graven stammer fra det 1. årh. e.Kr.