Egtvedpigens internationale liv
Egtvedpigen er indbegrebet af dansk bronzealder, men faktisk voksede hun op langt væk fra det, vi i dag kalder Danmark, sandsynligvis i det sydvestlige Tyskland eller et bredere område lidt nord for Alperne. Andre områder som Sydsverige eller Bornholm kan dog ikke udelukkes. Hun kom først til Egtved kort før sin død.
Denne viden om Egtvedpigens færden viser, at bronzealder-mennesker rejste over lange afstande på relativt kort tid. Bronzealderfolket har altså levet i en kosmopolitisk og meget dynamisk verden.
Hvor stammer Egtvedpigen fra?
I 2015 offentliggjorde forskere fra Nationalmuseet sammen med en række samarbejdspartnere nye naturvidenskabelige undersøgelser af Egtvedpigen. Analyser af hendes tænder, hår og negle viser overraskende, at hun gennem sit korte liv opholdt sig i forskellige områder med forskellige strontiumisotop forhold i jordbunden.
Undersøgelserne tyder på, at hun omkring et år før sin død kom til det nuværende Danmark. Herefter rejste hun igen, måske tilbage til de egne, hvor hun oprindelig kom fra, for til sidst at rejse til Egtved, hvor hun døde. Man kan ikke sige præcis, hvor hun kom fra. Ud fra vores viden om bronzealderens vidtstrakte handelsnetværk, sammenholdt med resultaterne af de naturvidenskabelige analyser, kan Egtvedpigen meget vel stamme fra Sydtyskland eller et bredere område lidt nord for Alperne.
Andre områder som Sydsverige eller Bornholm kan ikke udelukkes. Ikke alle forskere er enige i, at Egtvedpigen kom langvejs fra. Nationalmuseets forskere fastholder tolkningen af resultaterne fra 2015. Dette er nu suppleret med en række videnskabelige undersøgelser.
Egtvedpigens historie
Den nyeste viden om Egtvedpigens liv baserer sig på analyser af strontiumisotoper. Ved at undersøge Egtvedpigens hår, tandemalje, tommelfingernegl, klædedragt og det tæppe hun havde over sig i kisten har det været muligt at kortlægge hendes rejse. Menneskers rejser kan spores i strontium-isotoperne, fordi de findes i undergrunden i forskellige variationer alt efter hvor man befinder sig geografisk. Isotoperne havner i planter, dyr og mennesker, der optager dem gennem mad og vand. Fordi knogler, tænder, negle og hår dannes på forskellige tidspunkter i livet, kan analyser påvise hvor personen har levet i forskellige perioder af sit liv.
Et muligt bud på Egtvedpigens historie er, at hun forlod det sydvestlige Tyskland og rejste til Jylland for at blive gift med en stormandssøn. Efter nogle måneder vendte hun hjem for at hente et barn fra sin hjemegn, måske en lillebror eller lillesøster, som skulle i fosterpleje i Egtved. Undervejs blev barnet sygt og døde, og man brændte liget, så det var lettere at transportere. Egtvedpigens hår viser tegn på, at hun enten har lidt af sult eller blevet syg på sin rejse. Måske var hun det stadig, da hun kom til Egtved for sidste gang, hvor man formoder at hun døde kort efter og blev begravet sammen med barnet.
Hvad er strontiumisotoper?
Strontium er et sporgrundstof, der findes i jordskorpen og varierer efter geologien. Det er en helt naturlig del af menneskets krop, og en del af menneskets skelet. Strontium findes i fire forskellige former i naturen afhængig af antal neutroner i atomkernen. Det er disse, som kaldes for isotoper, og i arkæologien bruges forholdet mellem to af dem til at fortælle om proveniensen.
Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde. Ved at undersøge menneskers strontiumisotop-signatur kan man bestemme, hvor i verden, de levede. Det kan man fordi, deres strontiumisotop-signatur afspejler den region, de levede i. På den måde virker strontium lidt som en geologisk GPS.
Læs mere om strontiumanalyserne af Egtvedpigen i magasinet Nature.
Læs mere om forskningsprojektet Tales of Bronze Age Women.