Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Moseligenes kemi

Godt hundrede moselig er bevaret til i dag på grund af de særligt gode bevaringsforhold i tørvemoserne. De mumificerede moselig, hvor kroppens bløddele som hud, hår og maveindhold er bevaret, udgør cirka en fjerdedel, mens resten af moseligene består af skeletdele. De mest velbevarede lig som Huldremosekvinden, Grauballemanden og Tollundmanden er fundet i højmoser. I højmoserne er der netop de sure og iltfattige forhold til stede, som muliggør en mumificering af kroppens bløddele. En række andre betingelser skal dog også skal være opfyldt for at forhindre mikroorganismernes nedbrydning af en menneskekrop. F.eks. skal liget nedsænkes eller graves ned og tildækkes hurtigt, og det skal ske, når mosevandet er koldt om vinteren eller i det tidlige forår, ellers går forrådnelsesprocessen i gang. Arkæologiske undersøgelser viser da også, at nogle af moseligene fra slutningen af bronzealderen og ældre jernalder var lagt ned i gamle tørvegrave, og at man havde holdt deres kroppe nede vha. kæppe eller tørv.

Moseligenes kemi
Moseliget fra Neder Frederiksmose i Viborg amt, som det lå i tørvemosen. Fundet er dateret til tidlig middelalder.
Moseligenes kemi
Moseliget fra Søgårds Mose ved Daubjerg i Midtjylland tiltrak mange tilskuere, da det blev fundet ved tørvegravning i mosen i 1942. Fundet er dateret til ældre jernalder.