Huldremosekvindens dragt
Huldremosekvindens dragt er utrolig velbevaret, selv om den er næsten 2000 år gammel. Kvinden var klædt i en dragt, der bestod af en ternet nederdel og et ternet tørklæde i fåreuld og to skindkapper. Nederdelen blev holdt sammen om taljen med en smal læderrem i en indvævet linning. Tørklædet var snoet om kvindens hoved og fæstet under den venstre arm med en nål lavet af en fugleknogle. På overkroppen bar hun yderst en kappe lavet af flere mørkebrune fåreskind med en krave af et lyst fåreskind. Den krøllede pels vendte udad. Herunder bar hun endnu en kappe, som havde pelssiden indad. Denne var lavet af 11 små mørke lammeskind. Kappen var godt brugt og havde 22 påsyede lapper. En af lapperne dækkede dog ikke over et hul, men den indeholdt en fint forarbejdet benkam, et smalt blåt hårbånd og en lædersnor, alt sammen svøbt ind i en blære. Der har tydeligvis ikke været tale om en lomme, idet lappen måtte skæres op, for at man kunne få tingene ud. Sandsynligvis har de indsyede genstande fungeret som amuletter.
Rundt om kvindens lange hår var der bundet en uldsnor, der også var viklet flere gange omkring hendes hals. Om halsen bar hun også en anden uldsnor med to små ravperler. Et aftryk på hendes ringfinger på den venstre hånd afslører, at hun har haft en fingerring på, men ringen er der i dag intet spor af – den er efter alt at dømme fjernet i forbindelse med håndteringen af liget i 1879.
En omhyggelig undersøgelse af kvindens krop har vist, at hun inderst inde bar en klædning lavet af plantefibre, måske nælde eller hør. Der findes kun få spor af denne dragt på kvindens hud, mens hovedparten af stoffet er bortrådnet under opholdet i mosen. Nederdelens og tørklædets tern er af skiftevis lys og mørk uld, og det lange ophold i mosevand har gjort tøjet brunt. Farveanalyser har vist, at nederdelen oprindelig har været farvet blå, og tørklædet har været farvet rødt.
