Medicin og lægekunst
Behandling af syge mennesker i middelalderen er inspireret af den græske lægekunst, især Hippokrates' skrifter fra ca. 5. århundrede f.Kr. I Danmark og Europa er der i tiden snarere tale om en behandlingsfilosofi fremfor en videnskab. Man skelner ikke mellem mad og medicin, de er to uadskillelige størrelser.
De første lægebøger
Det tidligste danske håndskrift i lægekunst fra 1244 er "Urte- og Stenbog" af Henrik Harpestreng. Senere bliver tyske lægebøger oversat til dansk. Den første danske lægebog på tryk udkommer i 1533, og er skrevet af Christiern Pedersen. I 1546 udkommer "Urtebogen" af Henrik Smith, der er læge i Malmø. Den græske lægekunst træder tydeligt frem i de danske lægebøger. Behandlingen består i at anbefale en tilpasset diæt, der betyder levemåde på græsk. Diæt omfatter alle aspekter af den syges liv: Hygiejne, lys, luft, kulde, hede, søvn og sindets tilstand, motion, bade, klædedragt, mad og drikke.
Kolde og varme sygdomme
Behandlingen består i at regulere legemsvæskerne ved hjælp af især lægeplanter. Teorien er, at den modsatte natur af sygdommen kan bringe balance i legemsvæskerne. En kold sygdom, som malaria, kræver varme urter f.eks. kanel og nelliker. En varm sygdom med feber skal behandles med kolde urter som byg og persille. Der er livskvalitet i behandlingen, hvilket kan ses af denne anbefaling: "at man skal være letsindig/ og glæde sig med sine Venner/ bruge Sang/ Harpespil/ Trompe/ Pibe/ og andre sådanne Leg og Lystighed". Denne anbefaling går igen i middelalderens lægebøger.