Vi har fået nyt website. Planlæg dit besøg på www.nationalmuseet.dk
Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Undergrundshæren

Fra begyndelsen af 1944 påbegyndtes over hele landet på britisk initiativ rekrutteringen til en undergrundshær, de såkaldte militærgrupper (M-grupper). M-grupperne skulle foreløbig bare holde sig parat - heraf også navnet ventegrupper - fordi de skulle afvente ankomsten af allierede tropper, som de skulle aflaste i en eventuel slutkamp mod tyskerne.

Denne undergrundshær var opdelt i 7 regioner, som hver især var geografisk underopdelt i distrikter som typisk omfattede en by og dens opland. Inden for disse distrikter var modstandshæren underopdelt militært i kompagnier, delinger og grupper.

Ifølge de britiske direktiver skulle de aktive sabotagegrupper (S-grupper) operere uafhængigt af regionerne, men i praksis kom de også under regionsledelsernes kontrol.

Den 14. juni 1944 udsendte den allierede overkommando SHAEF operationsbefaling nr. 1, iflg. hvilken undergrundshæren skulle opdeles i R- og F- grupper. R-grupperne skulle være veludrustede med våben og sprængstoffer, da der var tiltænkt dem en mere aktiv rolle med f.eks. jernbanesabotage end de lettere bevæbnede F-grupper.  Senere gik man over til at operere med betegnelserne R1-grupper (tidligere R) og R2-grupper (tidligere F).

Som bekendt overgav de tyske styrker sig uden kamp den 5. maj 1945, så ventegruppernes primære indsats kom til at ligge efter befrielsen i forbindelse med interneringen af landssvigere, bevogtningsopgaver etc. Undergrundshæren hjemsendtes gradvist hen over sommeren 1945.

Litteratur

Aage Trommer: Regionerne, i: Gads leksikon om dansk besættelsestid, 2002, s. 384-389.