1950'erne i Danmark - Dagligdag
I 1950’erne havde danskerne generelt en stærk tro på, at fremtiden så lysere ud end fortiden, og drømmene voksede. Der opstod nye muligheder for uddannelse, og årtiets afslutning var blandt andet præget af, at der var mere arbejde at få og flere materielle goder til befolkningen.
Boligen
Efter 2. verdenskrig trængte mange boliger til en kærlig hånd, og der var ikke blevet bygget mange nye under krigen. I starten af 50’erne var boligmanglen således stor, og samtidig var det svært at skaffe såvel arbejdskraft som byggematerialer.
Som årtiet skred frem gjorde alment boligbyggeri dog sit indtog, men de nye lejligheder, der typisk havde både centralvarme og eget køkken og bad, var for dyre. De typiske danskere boede i små boliger, og boligmanglen afholdte en stor del af ungdommen fra at flytte hjemmefra.
Husholdningen
Hjemmet skulle holdes pænt og ordentligt, og det var kvindens job og kvindens job alene – manden gik jo på arbejde. Og selv om mange kvinder også arbejdede i 50’erne, forblev husholdningen deres domæne, og det var derfor ikke unormalt, at kvindens arbejdsuge nærmede sig 70-80 timer. For at løse kvindernes nye problem med dobbelt beskæftigelse, skulle dagligdagen forenkles, og her stod Husholdningsrådet klar med gode råd til, hvordan det skulle kunne lade sig gøre – struktur, plan og orden. I mange hjem blev den danske husmoder også hjulpet godt på vej af moderne hårde hvidevarer som for eksempel køleskab, vaskemaskine, symaskine og det moderne komfur, der afløste det gamle brændekomfur. Sådanne materielle goder var naturligvis ikke for alle, men sammen med andre nye produkter blev de symboler på status og velstand.
Jobbet
I løbet af 1950’erne skete der en markant udvikling, da kvinderne bevægede sig uden for hjemmets trygge rammer og begyndte at arbejde. Industrien havde brug for arbejdskraft, og her var der plads til begge køn. Til trods for kvindernes lave løn var arbejderfamilier ofte afhængige af både mandens og kvindens indtægt. I middelklassen var det derimod ofte en selvfølge, at kvinden stoppede på arbejdsmarkedet, så snart der kom børn ind i billedet. I mange tilfælde ville manden samtidig gerne kunne forsørge familien på egen hånd.
Det offentlige
Velfærdstaten begyndte at tage form i løbet af 50’erne, og gennem årtiet overtog det offentlige en række opgaver, der skulle lette borgernes byrder. Der kom for eksempel institutioner til børnepasning, og sundhedsplejersker begyndte at komme på hjemmebesøg for at dæmme op for sygdomme ved graviditet. Ideologien var, at staten skulle spille en aktiv rolle på alle områder – et ideal om såvel økonomisk som social lighed. I praksis gik det i starten relativt langsomt blandt andet på grund af den økonomiske situation, og loven om folkepension fra 1956 kan fremhæves som et af få succesfulde velfærdsinitiativer inden 1960.