Skriv tal med runer Der findes ingen ”runetal” i runeskriften, så hvis man skulle skrive et tal, måtte man skrive selve talordet i sin fulde længde, f.eks. ”fem”, eller ”ottehundredeniogfirs” som vi i dag ville gengive med arabiske tal ”5” og ”889”. I middelalderen begyndte man at bruge romertal, f.eks. MCCCLXII (1362), og man kunne også lade de modsvarende runer stå for den samme talværdi som romertallene. Der er også nogle ret sene eksempler på, at runerne blev brugt som en talværdi, hvor deres placering i futharken angav talværdien, som fx i eksemplet hvor årstallet 1676 er skrevet med runer.
Fridas Cammin-skrin fra Polen Kister var vikingernes gemmemøbler, da skabe først blev almindelige i middelalderen. Skrinet havde en kerne af træ og var sandsynligvis besat med plader af elgtak. Rundt om skrinet var desuden monteret forgyldte bronzebånd. Skrinet er sandsynligvis fremstillet i Danmark omkring slutningen af 900-tallet. Skrinet var muligvis en gave fra Danmark til Polen. Cammin-skrinet blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men ud fra billeder, beskrivelser og afstøbninger har man fremstillet en kopi. På Nationalmuseet kan du se det husformede Cammin-skrin i rum 21. Klik på billedet fot at se
WiduhundaR's fløjte Fløjter og musikinstrumenter i det hele taget er sjældne i Danmark før vikingetiden. De har sikkert været der, men vi finder ikke så mange af dem. Den ældste fløjte vi kender fra Danmark stammer fra en stenalder-boplads fra Horsens fjord. En anden fløjte blev fundet i Lilleåen i Vesthimmerland. Denne knogle var skåret af en rørknogle fra et ungt rådyr og lagt i et lerkar. Fløjten på billedet stammer fra Hals Skanse ved Ålborg og kan dateres til jernalderen. Du kan se en lignende fløjte fra middelalderen i rum 107 på Nationalmuseet. Nationalmuseets Undervisning Mandag - fredag kl.
Wiwios helbredende bynke Arkæologien kan give os en idé om hvordan livet var i jernalderen, men mange ting ved vi ikke noget om. En af de personer vi ikke kender fra jernalderen er fødselshjælperen. Der har med sikkerhed været en eller flere kloge koner i en hver landsby, der hjalp til under fødslen, men de har ikke sat sig nogen arkæologiske spor. I middelalderen skrev lægen Henrik Harpestreng en bog om urternes helbredende virkning. Bynke kunne man iflg. Harpestreng bruge hvis man ville have en abort. Måske brugte man også bynke i jernalderen. Jordprøver fra jernalderlag har vist, at de nogle gange indeholder pollen
Nordboerne Skriftlige beretninger fra middelalderen fortæller om den islandske bonde Erik den Røde, at han og andre islændinge bosatte sig i Østerbygden i slutningen af 980’erne. Østerbygden var næsten identisk med den nuværende grønlandske kommune Kujalleq. Erik selv slog sig ned på Brattahlid i fjorden, som han opkaldte efter sig selv: Eriksfjorden. Andre kolonister drog længere nordpå til Vesterbygden, der lå, hvor i dag Grønands hovedstad Nuuk ligger. Samfundet, kolonisterne skabte, varede frem til sidste halvdel af 1400-årene. Vesterbygden affolkedes først. Siden affolkedes også Østerbygden.
Jonglører, gøglere og legere Jonglør (fransk jongleur ) En god jonglør skulle kunne rime, spille på tromme, diverse knipsede instrumenter, strygeinstrument, sækkepibe og fløjte – foruden lave tryllekunster, efterligne fuglesang og springe gennem tøndebånd (uddrag af en fransk tekst fra 1200-tallet). Gøgler (tysk Gaukler ) Betegnelsen findes på dansk fra 1500-tallet. Bruges især om omrejsende, som underholder på gader og markedspladser. Leger (gammel nordisk ord for jonglør ) Udtrykket ”at lege” blev i middelalderen brugt både om det at spille og at danse. Man kunne for eksempel lege på fløjte.
Kelstrup I Danmark er der kun bevaret ganske få stenhuse fra middelalderens adelsborge. Ruinen i Kelstrup blev fredet allerede i 1810 som en af de tidligste fredninger i landet. Siden har stedet sovet tornerosesøvn, indtil Nationalmuseet i sommeren2004 besluttede at gennemføre en arkæologisk undersøgelse i forbindelse med en stærkt tiltrængt istandsættelse af ruinen. I den lille landsby Kelstrup i Odsherred ligger ruinerne af et lille middelalderligt stenhus. Det er i virkeligheden hovedbygningen til en stormandsgård, der har ligget på et lille næs ud i en sø. Stenhuset formodes at være opført
Frilandsmuseets badstue eller tørrehus fra Småland Badstue eller tørrehus, Småland Små tørrehuse som dette lå ved gårdene, og blev brugt til tørring af hør, malt eller korn. Man varmede huset op ved at fyre i kampestensovnen, og afgrøderne blev lagt på husets brede hylder. Tørrehuse af forskellige slags forekom især i landene langs den baltiske kyst, i Sverige og på Færøerne. De fandtes kun få steder i Danmark og Skåne. Middelalderens badstuer var indrettet på samme måde som det lille tørrehus. Der tog man dampbad ved at slå vand på ovnens glohede sten. I Småland blev dampbad brugt enkelte steder helt
Fortidens NemID: Ridder Krabbes seglstampe genforenet med aftryk efter 600 år I dag bruger vi NemID til at skrive under på mange ting, for eksempel pengeoverførsler i banken. I middelalderen brugte [...] på fortællingerne bag 10 af de fantastiske genstande. For eksempel seglstampen, eller Danmarks ældste fundne skydevåben: Mere om seglstampen Webdok om ridder Krabbes segl Læs om middelalderen i Danmark Forsker [...] man også komme bag historien om for eksempel Danmarks ældste skydevåben fra sidste halvdel af 1300-tallet og en amulet fra middelalderen, der fortæller hvordan børn altid har været vigtige og dengang ligefrem
Fodfolkshærene Slaget ved Jarnac, 1569. Fodfolkene står klar i billedets højre side, bagved kanonerne.(Original på Wikimedia Commons ) I Middelalderen dominerede de pansrede riddere slagmarken. De kæmpede efter regler, der blev afspejlet i middelalderens ridderideal. I løbet af 1400-tallet blev fodfolkshære dominerende på slagmarken. Små enheder gav mere effektivitet Fodfolkshærene kæmpede i store [...] ikke middelalderens antagelser om ærefuld krigsførelse og kampen blev derfor stadig mere brutaliseret. Ildvåben forstærkede brutaliteten, fordi de dræbte i flæng. I takt med at hærene voksede skete