Vi har fået nyt website. Planlæg dit besøg på www.nationalmuseet.dk
Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Nordboerne

Skriftlige beretninger fra middelalderen fortæller om den islandske bonde Erik den Røde, at han og andre islændinge bosatte sig i Østerbygden i slutningen af 980’erne. Østerbygden var næsten identisk med den nuværende grønlandske kommune Kujalleq. Erik selv slog sig ned på Brattahlid i fjorden, som han opkaldte efter sig selv: Eriksfjorden. Andre kolonister drog længere nordpå til Vesterbygden, der lå, hvor i dag Grønands hovedstad Nuuk ligger. 

Samfundet, kolonisterne skabte, varede frem til sidste halvdel af 1400-årene. Vesterbygden affolkedes først. Siden affolkedes også Østerbygden. Årsagen eller årsagerne hertil er endnu ikke helt klarlagte, men forværrede klimatiske forhold – det blev koldere – kombineret med ændrede politiske og økonomiske forhold i Europa synes at være en del af forklaringen.