Udbetaling af danefædusør
Hvad siger loven?
§ 30. Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.
Stk. 2. Danefæ tilhører staten. Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Nationalmuseet.
Stk. 3. Nationalmuseet udbetaler en godtgørelse til finderen. Godtgørelsen fastsættes af Nationalmuseet under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet.
Stk. 4. Såfremt danefæ findes ved en arkæologisk undersøgelse, der forestås af et statsligt eller statsanerkendt museum eller i øvrigt finansieres helt eller delvis af offentlige midler, udbetales der ikke danefægodtgørelse til finderen. Nationalmuseet kan dog i særlige tilfælde udbetale godtgørelse til ejer eller bruger af det areal, hvor undersøgelsen finder sted.
Stk. 5. Danefæ indgår i Nationalmuseets samlinger og kan af museet deponeres på andre statslige eller statsanerkendte museer efter anmodning fra disse. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Nationalmuseet og et andet museum om deponering af et nyt danefæfund, træffer kulturministeren afgørelse herom.
Hvad gør Nationalmuseet?
Af lovtekstens stk. 4 fremgår det, at den eneste undtagelse for reglen om, at danefædusør skal udbetales til finderen, er de tilfælde, hvor danefæ fremkommer ved en arkæologisk undersøgelse, der forestås af et statsligt eller statsanerkendt museum.
I sådanne tilfælde udbetaler Nationalmuseet oftest godtgørelse til ejer eller bruger af det pågældende areal. Der udbetales ikke dusør til danefæets konkrete finder, og loven sondrer i øvrigt ikke mellem lønnede museumsmedarbejdere, frivillige hjælpere eller tilfældige besøgsgæster.
Hidtil har Nationalmuseet administreret ud fra det princip, at man til ”arkæologiske undersøgelser” ikke kun regnede de egentlige udgravningshuller men også de omkringliggende jordbunker og omgivende arealer på den pågældende mark (matrikel).
Som ”arkæologiske undersøgelser” regnes også overfladerekognosceringer med detektor, som sker på et museums initiativ (og ansvar).
Indenfor en museal undersøgelses overordnede løbetid skelnes ikke mellem fund gjort i arbejdstiden eller fund gjort efter fyraften/i weekenden.
Danefæloven rummer ingen forbehold mht. udbetaling af danefædusør til museumsansatte.