Nye bøger

Fransk elegance og dansk snilde. Fransk-danske kunstforbindelser i den danske enevældes tid

Historien om de fransk-danske kunstforbindelser i den danske enevældes tid 1660-1849 er en fortælling om kunsten som et redskab i iscenesættelsen af den enevældige kongemagt. Emnet er dermed ikke blot kunsten i sig selv, men også den vekslende historiske baggrund, hvorpå den blev til. Der præsenteres en opmarch af kunstværker i stort og småt, fra rytterstatuer til miniaturemalerier, skabt af ydmyge imitatorer, dygtige håndværkere eller storslåede og originale kunstnere i enevoldskongernes tjeneste. Selv om den danske konge i det meste af den behandlede periode regerede over et langt større område end i dag, var Frankrig Europas mest folkerige stat og i mange henseender også den mest indflydelsesrige. Derfor gik den kunstneriske inspiration hovedsageligt den ene vej, fra Frankrig til Danmark. Indtil 1700-tallets anden halvdel blev de udenlandske impulser modtaget med begejstring. Derefter skyllede nationalistiske bølger ind over Danmark, og alt, hvad der ikke var dansk, kom i miskredit. Ikke desto mindre var der hele tiden en vis gensidighed, som de kunstneriske relationer er med til at belyse. Et samlet syn på perioden kan i høj grad bekræfte, hvordan både individer og nationer formes af påvirkninger udefra. Vi har brug for hinanden til at blive os selv. Ved Kulturfremstødet Danmark-Frankrig 1987-88 betegnede Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 1700-tallets resultater af Frankrigs kunstneriske indflydelse i Danmark som en ”forening af fransk elegance og dansk snilde”. Bedre sammenfatning kan næppe gives.

Bogen om de fransk-danske kunstforbindelser i den danske enevældes tid blev bestilt af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN som en gave til det danske regentpar i anledning af parrets guldbryllup den 10. juni 2017, og den blev overrakt af formændene for de to fonde ved en audiens den 6. juni 2017.

Ulla Kjær er dr.phil. i kunsthistorie og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Syddansk Universitetsforlag 2017.

401 sider, ill. Bogen kan købes hos Nationalmuseets Museumbutik.

Nicolas-Henri Jardin. Den danske klassicismes franske fader

Nicolas-Henri Jardin (1720-99) blev født og døde i Frankrig, men vandt sit navn i Danmark, hvor han opholdt sig i 1755-71. Han var uddannet arkitekt, og da han var fransk, var det ensbetydende med, at han havde en akademisk uddannelse. I det øvrige Europa og deriblandt Danmark var både malere, billedhuggere og arkitekter på dette tidspunkt stadig håndværkeruddannede, men det gjorde tilgangen af dygtige folk lidt tilfældig, og flere og flere lande gik derfor Frankrig i bedene og stiftede kunstakademier. Danmark fik sit kombinerede maler-, billedhugger- og bygningsakademi i 1754. Det havde brug for lærerkræfter, og Jardin blev landets første professor i arkitektur og fik gennem sin lærergerning og med elever som C.F. Harsdorff og G.E. Rosenberg sat et afgørende præg på den danske bygningskunsts udvikling.
Jardins anden hovedopgave var at fuldføre kirken i Københavns nye prestigekvarter, Frederiksstaden eller Amalienborgkvarteret. Men dette projekt led allerede ved hans ankomst under den fatale beslutning, at byggematerialet skulle være marmor fra Danmarks søster-rige Norge. Det blev meget dyrt. I 1770 blev opførelsen af den nye Frederikskirke (”Marmorkirken”) indstillet og først genoptaget over 100 år senere. Jardin fik dog talrige andre opgaver som udøvende bygnings-, landskabs- og møbelarkitekt. Selv 1800-tallets nationalistisk indstillede forskere, der nødigt så en franskmand løbe med æren for den danske arkitekturs udvikling, måtte indrømme, at Jardin skabte værker i absolut særklasse. Marienlyst Slot og Bernstorff Slot, Hofteateret på Christiansborg, Sølvgades Kaserne og Fredensborg Slotspark hører til det bedste i dansk arkitektur.
Jardin var blandt de kunstnere, der for alvor forstod at fortolke tendenserne i det opbrydende og nyskabende 1700-tal. Med ham kom nyklassicismen til Danmark på en måde, så den danske bygningskunst blev bragt på internationalt niveau, samtidig med, at den forblev meget dansk.
Bogen er baseret på forfatterens disputats fra 2010.

Ulla Kjær er dr. phil. i kunsthistorie og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Syddansk Universitetsforlag 2015.

216 sider, ill. Kan købes hos Syddansk Universitetsforlag.

Crossing Boundaries. An analysis of Roman coins in Danish contexts. Vol. 1. Finds from Sealand, Funen and Jutland (2010); Vol. 2: Finds from Bornholm (2013). = Publications from the National Museum, Studies in Archaeology and History Vol. 18.1-2.

Udviklingen af små og relativt billige metaldetektorer har betydet en kolossal ændring i dansk arkæologi. Indenfor de seneste 30 år er der f.eks. fundet langt flere mønter end i de foregående 200 år tilsammen.
Helle W. Horsnæs har netop udgivet det andet bind om romerske mønter fundet i Danmark ”Crossing Bounsaries. An analysis of Roman coins in Danish contexts”. Denne gang handler det om Bornholm, der talmæssigt udgør halvdelen af fundene af romerske mønter fra Danmark. Analysen viser, at fundsammensætningen knytter Bornholm tæt til ikke blot de andre store øer i Østersøen, Øland og Gotland, men i lige så høj grad til fundene fra det nordlige og østlige Polen samt Ukraine. Hovedparten af mønterne er sandsynligvis kommet til øen via Østeuropa i løbet af en relativt kort periode i slutningen af 400-tallet. De bornholmske fund adskiller sig dermed markant fra fundene i resten af landet, hvor romerske mønter synes at være ankommet igennem en længere periode og fra en række forskellige kilder.
Titlen ”Crossing Boundaries” understreger, at mønterne har krydset flere grænser på rejsen fra de romerske møntsteder til Danmark: først og fremmest grænsen mellem et centralt styret imperium med en stærkt udviklet møntøkonomi og grupperinger af mindre samfund underlagt lokale høvdinge eller småkonger hvor de romerske ædelmetalmønter har indgået i en bytteøkonomi.
Men det er ikke kun genstandene, der har krydset grænser. Metodisk befinder arbejdet sig i et krydsfelt mellem en historisk kultur med rige skriftlige kilder og en protohistorisk kultur men kun få samtidige indskrifter, og forskningshistorisk krydser emnet grænser mellem klassisk og dansk arkæologi og mellem traditionel numismatisk forskning med hovedvægt på prægested og en arkæologisk tilgang med hovedvægt på fundomstændigheder.

Helle W. Horsnæs er mag.art. og ph.d. i klassisk arkæologi og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet, Den kgl. Mønt og Medaillesamling.

Nationalmuseet 2013

Hvert bind er på 216 sider, ill. Kan købes hos Nationalmuseets Museumsbutik.

Vivian Etting: The Story of the Drinking Horn. Drinking Culture in Scandinavia during the Middle Ages

Bogen fortæller den fascinerende historie om brugen af drikkehorn I Skandinavien og Nordeuropa fra den klassiske oldtid op til det 19.århundrede. Med særlig fokus på middelalderen beskrives deres ceremonielle brug, og Nationalmuseets fornemme samling af middelalderlige drikkehorn bliver præsenteret.
En særlig magisk aura omgiver brugen af drikkehorn gennem tiden, og dramatiske eventyr er knyttet til mange af dem. Det er sikkert en af grundene til de pragtfulde beslag i forgyldt sølv og bronze, som netop karakteriserer drikkehornene fra middelalderen.

Vivian Etting er cand. mag. i historie og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Publications from the National Museum, PNM. Studies in Archaeology & History Vol. 21. 2014

157 sider, ill. Kan købes hos Nationalmuseets Museumsbutik.

Michael Märcher: De kongelige møntsteder i Altona og København 1813-1873.Teknik og produktion

Bogen udgør den første historiske undersøgelse af de kongelige møntsteder i København og Altona i Holsten i perioden 1813-73. Møntstederne var vitale produktionsanlæg i datidens samfund, hvor pengevæsnet var baseret på ædelmetal. Bogen analyserer møntstedernes fremstillingsteknik og møntproduktionen i penge-, teknologi- og virksomhedshistorisk perspektiv.

De to møntsteder var blandt rigets tidligst industrialiserede anlæg, f.eks. arbejdede en af rigets første dampmaskiner på møntstedet i København. Den industrielle revolutions nye metoder og maskiner erstattede gammel teknik på møntstederne og revolutionerede produktionens kvalitet og kvantitet. Det fik stor betydning for 1800-tallets pengepolitik og monetære infrastruktur.

Den statslige møntproduktion var frem til 1830’erne domineret af saneringen af pengevæsnet efter Statsbankerotten i 1813. Derefter blev der arbejdet hårdt på at skabe et fælles, ensartet og nationalt pengevæsen i Danmark, Slesvig og Holsten. Samtidig blev Nationalbanken mere og mere involveret i produktionen – eksempelvis af store sølvmønter til sikring af pengesedlerne – og den sørgede i samarbejde med staten for en bedre møntforsyning.

Møntstedet i Altona, ved den store nordeuropæiske handelsby Hamborg, indgik i den internationale betalingsformidling og ædelmetalstrømmene på tværs af Europa. For private kunder, især storkøbmænd fra Hamborg, producerede møntstedet i Altona millionvis af store guld- og sølvmønter til brug på det internationale marked.

Michael Märcher er cand.mag. i historie og museologiske studier, ph.d. og ansat som museumsinspektør ved Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.

Syddansk Universitetsforlag 2013

350 sider, ill. Kan købes hos Syddansk Universitetsforlag.

Poul Grinder-Hansen, Ulla Kjær, Claus M. Smidt et. al.: Eremitageslottet

Eremitageslottet i Dyrehaven er måske Danmarks smukkest beliggende slot – på en bakketop med udsigt over Øresund og omgivet af vildt på Dyrehavens slette. I sommeren 2013 afsluttede Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme en omfattende restaurering af slottet, og de smukke rum er blevet ført tilbage til det udseende de havde, da jagtslottet stod færdigt i 1738. Restaureringsarbejdet har givet historikere og kunsthistorikere nogle gedigne overraskelser mht. hvordan slottet blev brugt og så ud.

I denne bog fortæller Poul Grinder-Hansen om kongejagt og lystslotte fra Frederik 2. til Christian 5. og om det første Eremitageslot. Ulla Kjær skriver om Christian 6. som bygherre, mens bogens hovedforfatter, Claus M. Smidt, skildrer det nuværende Eremitageslot: bygningens historie, udsmykningen og det kongelige liv, der har udfoldet sig på stedet. Konservator Line Bregnhøi fra Nationalmuseets Bevaringsafdeling skriver sammen med arkitekterne Johan Fogh og Annette Straagaard om den fascinerende restaureringsproces og de helt nye indsigter, restaureringen har givet. Nationalmuseets fotograf Roberto Fortuna har nyoptaget bogens billeder.

Det var arkitekten Laurids de Thurah, som stod for opførelsen af det kongelige jagtslot til Christian 6., og han blev dengang kritiseret for den overdådige udsmykning, som han gav Eremitageslottet. Her skulle kongen indtage sine jagtfrokoster i ensomhed, en eremitage, det vil sige uden alle de tjenestefolk, som ellers omgav kongen døgnet rundt. En eremitagemaskine, en slags elevator, transporterede bord samt mad og drikke op fra køkkenet til spisesalen.

Da slottet var færdigbygget, afskaffede Christian 6. parforcejagten og kom af samme årsag sjældent i slottet. Frederik 5. genindførte parforcejagten og kom derfor en del på slottet i de første år, men sidenhen mistede han interessen for Eremitageslottet.
Efter Christian 6.’s død gik slottet ud af brug og forfaldt efterhånden så meget, at man overvejede at rive det ned. Det blev dog reddet, og slottet kom atter til ære og værdighed under Frederik 7., som ligefrem afholdt statsmøder på stedet. Siden Christian 10.s tid har slottet atter regelmæssigt været brugt som jagtslot for kongehuset.

Ulla Kjær er dr.phil i kunsthistorie og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Poul Grinder-Hansen er cand.mag. i historie og middelalderarkæologi og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Gads Forlag 2013

280 sider., ill. Kan blandt andet købes hos Gads foalg og andre boghandlere.

Ulla Kjær et al: Fredensborg Slot og Slotshave

Ulla Kjær: Kongens nordsjællandske lystslot, i: Fredensborg Slot og Slothave

Fredensborg Slot, Frederik IV.s nordsjællandske lystslot, blev bygget i 1720’erne efter afslutningen på den Store nordiske Krig, er regentparrets mest benyttede residens.

Slotshaven, som blev anlagt samtidig med slottet, fik sin nuværende udformning under Frederik V, har i mange år været under restaurering. Det færdige resultat er blandt andet blevet markeret med udgivelsen af den rigt illustrerede bog Fredensborg Slot og Slotshave. Hér skriver Ulla Kjær om slottets og slotshavens udvikling og udbygning under en række af Danmarks fineste arkitekter bl.a. Johan Cornelius Krieger, Laurids de Thurah, Nicolai Eigtved, C.F. Harsdorff og ikke mindst Nicolas-Henri Jardin. Til fortællingen hører en række indblik i det liv, som udspillede sig på slottet og i haven under de skiftende monarker, som boede på slottet i 1700-tallet.

I bogens anden halvdel fortæller først Bente Scavenius om Fredensborgs nedgangstid i årene efter 1784 og om, hvordan det blev genopdaget af Christian IX i anden halvdel af 1800-tallet, hvor det blev centrum for de såkaldte Fredensborgdage, hvor en række europæiske fyrster i deres egenskab af den danske konges svigerbørn samledes på ferieophold. Historien føres helt op til i dag, og herefter beretter landskabsarkitekt Christine Waage Rasmussen om restaureringen af haveanlægget inklusive den skulpturudsmykning, som blev tilføjet takket være Johannes Wiedewelt og Johan Gottfried Grund.

Ulla Kjær er dr. phil i kunsthistorie og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Gads Forlag 2013

366 sider, ill. Kan købes hos Nationalmuseets Museumsbutik.

Poul Grinder-Hansen: Frederik 2. - Danmarks renæssancekonge

Frederik 2. (konge 1559-1588) er en af de glemte konger i Danmarkshistorien. Hans søn, Christian 4., er kendt af hver dansker og er blevet beskrevet i talrige bøger. Men Frederik 2. har mærkeligt nok ikke påkaldt sig samme interesse. Det er sigende, at der ikke er udkommet en biografisk bog om Frederik 2. siden 1680. Denne bog retter op på denne mangel og lader Frederik 2. træde frem i lyset i fuld figur, som menneske og konge.
I næsten 30 år regerede han Danmark i en periode, som viste sig at blive en af Danmarkshistoriens højdepunkter. Han måtte trodse et medfødt handicap som ordblind, hvad ingen dengang forstod. Han blev derfor mødt af skepsis fra sine forældre og sine omgivelser. Men som konge viste han sig at være en dygtig politisk leder, der forstod at manøvrere smidigt i det samarbejde mellem adel og konge, der var den politiske virkelighed i datidens Danmark. Hans første regeringsår prægedes af to krige, Ditmarskens erobring 1559 og Syvårskrigen mod Sverige 1563-70. I tiden herefter fremtrådte Frederik som den førende lutheranske fyrste i Europa, og som en indflydelsesrig medspiller i europæisk storpolitik. Som menneske var han en from kristen, en romantisk elsker, en trofast familiefar, en støtte for kunst og videnskab, en modig kriger, en stor jæger, en vældig drikkebroder, humoristisk, musikglad og vennesæl, men også med selvsikkerhed og stor bevidsthed om den kongelige værdighed. Frederik 2. var kort sagt en fuldblods renæssancekonge.
Hans lange regeringstid repræsenterer det første virkelige højdepunkt i dansk renæssancekultur, og hans stolteste bygningsværk Kronborg Slot ligger den dag i dag ved Øresund som et signal om et rige og en konge med magt over tingene. Frederik blev sent gift og døde, da tronfølgeren Christian kun var 11 år gammel. På mange måder blev den tabte fader det store forbillede for sønnen, og en hel del af initiativerne i Christian 4.s regeringstid kan ses som en videreførelse af faderens indsats.

Poul Grinder-Hansen er cand.mag. i historie og middelalderarkæologi og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet

Gyldendals Forlag 2013

352 sider, ill. Kan købes hos blandt andet Saxo.

Ulla Kjær: Roskilde Domkirke - Kunst og historie

Bogen om Roskilde Domkirke - 1000 års historie og kirkekunst i ord og billeder, er rigt illustreret med talrige nyoptagelser af fotograf Roberto Fortuna.

Roskilde Domkirke er én af vore ældste kirker. Den oprindelige, romanske kirkebygning blev på biskop Absalons initiativ fra 1100-tallets slutning nybygget af teglsten i gotisk stil. Den har i århundreder været gravkirke for danske konger og dronninger. Her hviler unionsdronningen Margrete I og alle Danmarks regenter fra og med reformationen. Den er ikke alene domkirke for Roskilde stift, men fremstår som et magtcentrum for både kongemagt og kirke.

I 1995 kom Roskilde Domkirke på verdensarvlisten.

Ulla Kjær tager læseren på rejse gennem 1000 års danmarkshistorie. Domkirkens bygning, dens mange tilbygninger, kalkmalerierne, altertavlen, orglet, de mange udsmykninger, gravmælerne og hele den kirkelige symbolverden fremstilles i en fint sammenvævet fortælling.

Ulla Kjær er dr. phil i kunsthistorie og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Gyldendal Forlag 2013

368 sider, ill. Kan købes hos Blandt andet Saxo.

Jette Arneborg et al: Norse Greenland, Hvalsey konferencen 2008

The Journal of the North Atlantic har netop udsendt en trykt udgave af udvalgte indlæg fra Hvalsey konferencen, som blev afholdt i Qaqortoq, Grønland i september 2008.

Norse Greenland, Selected papers from the Hvalsey conferece 2008, indeholder 16 artikler og er redigeret af Jette Arneborg, Georg Nyegaard og Orri Vésteinsson

Jette Arneborg er museumsinspektør, seniorforsker, ph.d., ved Nationalmuseet.

Bogen er på 200 sider og kan erhverves ved henvendelse via denne mail.

Thomas Bertelsen: Træ fortæller. Dendrokronologiske dateringer af Sorø Klosterkirkes tagværk

Siden cistercienserklosterkirken i Sorø påbegyndtes kort efter klosterets stiftelse i 1161, har den været et af landets fornemmeste og mest storslåede bygningsværker.
Igennem tiden har den store kirke også været omdrejningspunkt for mange undersøgelser, som har bidraget med ny viden om bygningshistorien, arkitektoniske forbilleder, inventar og udsmykning, og i denne bog præsenteres endnu en.
I anledning af 850-året for Sorø Cistercienserklosters grundlæggelse og 425-års jubilæet for oprettelsen af Sorø Akademis Skole, 17. september 2011, er der foretaget en dendrokronologisk undersøgelse af kirkens enorme middelalderlige egetræstagværk, og igennem disse årringsdateringer føjes endnu et kapitel til klosterkirkens lange og begivenhedsrige historie.

Thomas Bertelsen er museumsinspektør, ph.d. og ansat som redaktør ved Danmarks Kirker, Nationalmuseet.

Nationalmuseet 2011
31 sider, ill.

Ulla Kjær: Nationalmuseet - Prinsens Palæ

Ny bog markerer Nationalmuseets 204 års fødselsdag. Vidste du, at Carsten Niebuhr har boet på Nationalmuseet? Eller at Struense har betrådt gulvene i de tidligere kronprins Frederik V´s gemakker? I anledning af Nationalmuseets 204 års fødselsdag udgives en ny bog om museets bygning – Prinsens Palæ. En meget karakteristisk bygning, der tager dig med på en arkitektonisk rejse fra barok og rokoko til det nyeste inden for dansk design. Samtidig emmer den af historisk aktivitet og har huset både kongelige, embedsmænd og kunstnere. Nationalmuseets bygning, Prinsens Palæ, har været købmandsgård, kongeslot, bolig for kronprinsen og den kongelige familie, og den har givet rum til atelierer, retssale og lærde selvskaber. I 1849 blev bygningen endelig øremærket som ”Opholdssted for Statens Samlinger” – det vi nu kender som Nationalmuseet. Den bygning, der i dag rummer museet, blev til i 1743-46, da arkitekten Nicolai Eigtved stod for ombygningen af den oprindelige købmandsgård. Palæet blev opført i fransk rokokostil og var oprindeligt tænkt om bolig for kronprinsen, den senere Frederik V. Bygningen er siden udvidet dels af Lauritz de Thurah i 1750erne, dels af Mogens Clemmensen i 1930erne. Den seneste ombygning fandt sted omkring 1990 ved Gehrdt Bornebusch, hvor Nationalmuseet blandt andet fik et nyt glasoverdækket indgangsparti, en biograf, en forbindelsesgang mellem den gamle og den nye del af museet samt en stor udstillingshal, Egmonthallen, til midlertidige udstillinger.

Prinsens Palæ har ikke bare fungeret som bolig for kongelige. Den har også huset blandt andet embedsmænd og kunstnere. Når man går en tur gennem de gamle dele af Nationalmuseet, træder man altså også i fodsporene af nogle af fortidens store personligheder. For eksempel har den danske statsmand Ove Høgh-Guldberg haft residens her som landets statsminister. Også den dansk-tyske landmåler og opdagelsesrejsende, Carsten Niebuhr, er en af de store danskere, der har betrådt gulvene i Prinsens Palæ, hvor han var bosiddende i 1770erne. I 1761 kom Carsten Niebuhr med på den danske, stort anlagte videnskabelige ekspedition til Arabien. Her blev han den første i verden, der tegnede kort over Yemen og betegnes i dag som en af de dygtigste videnskabelige rejsende, der har levet.

Ulla Kjær er dr. phil i kunsthistorie og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Poul Grinder-Hansen: Søren Abildgaard (1718-1791). Fortiden på tegnebrættet.

Søren Abildgaards tegninger i Nationalmuseets Antikvarisk-Topografiske Arkiv udgør en kendt og vigtig kildegruppe for danske museumsfolk, lokalhistorikere, slægtsforskere, personalhistorikere og heraldikere. Søren Abildgaards over 800 omhyggeligt udførte tegninger af gravminder og andre historiske monumenter fra Danmark, Sydslesvig, Sverige, Finland, Estland og Letland bliver i denne bog for første gang publiceret samlet til glæde for alle interesserede.
Bogen er meget mere end et katalog. Søren Abildgaard, der levede fra 1718 til 1791, har bortset fra sine tegninger oftest været nævnt som far til sine to berømte sønner, maleren Nicolai Abraham Abildgaard og Landbohøjskolens første professor Peter Christian Abildgaard. Men Søren Abildgaard var en mand med mange facetter. Han var naturvidenskabsmand, landøkonomisk forfatter, topograf og antikvar, foruden tegner og miniaturemaler. Han var en levende repræsentant for 1700-tallets nysgerrige og dokumenterende interesse for verden, og som en sand patriot i datidens forstand udnyttede han sine evner til at gøre gavn på bedst mulige måde for konge og folk. Bogens første del er derfor en biografi, der lader læseren følge Søren Abildgaard i privatliv og offentlig virksomhed, samtidig med, at den gennem ham åbner døre til forståelsen af den grøderige oplysningstid, han var en del af.

Poul Grinder-Hansen er cand.mag. i historie og middelalderarkæologi og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Nationalmuseet 2010.
672 sider, ill. English summary. Kan købes gennem Syddansk Universitetsforlag.

Ulla Kjær: Nicolas-Henri Jardin - en ideologisk nyklassissist

Den franskfødte arkitekt Nicolas-Henri Jardin (1720-99) er en af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter. Han kom til Danmark i 1755, blev landets første professor i arkitektur og fik gennem sin lærergerning og sine mange værker et velfortjent ry: Han indførte nyklassicismen og lagde dermed de første frø til den karakteristiske danske guldalderklassicisme. Hans indkaldelse var et resultat af den danske regerings bevidste bestræbelser på at oparbejde et kunstnerisk og videnskabeligt niveau på højde med det bedste på internationalt plan, om nødvendigt ved hjælp af udenlandsk ekspertise.
Jardin fik kun seksten år i Danmark. I årene efter Frederik V.s død i 1766 forsvandt viljen til at bekoste Jardins største byggeri, Frederikskirken ved Amalienborg. Samtidig opstod en hidtil ukendt uvilje mod fremmedfødte, og skønt Jardin også fik opgaver for den nye konge, Christian VII, blandt andet indretningen af Caroline Mathildes suite og Hofteatret på Christiansborg, blev han efter J.F. Struensees magtovertagelse i 1770 frataget de administrative hverv, som han i tidens løb havde fået. Derpå sagde han sin professorstilling op og tog tilbage til Frankrig, hvor han fik en prestigefyldt administrativ stilling som det vi ville kalde kongelig bygningsinspektør (architecte du roi).
I Danmark har Jardin efterladt sig værker som Marienlyst og Bernstorff Slotte, Sølvgades Kaserne og Det gule Palæ i Amaliegade. Han har indrettet en af verdens første nyklassicistiske spisesale i Christian VII.s (oprindelig Moltkes) palæ på Amalienborg; han har tegnet møbler, han har anlagt haver som Fredensborg Slotspark og parken ved den fynske herregård Glorup, og han har udført grafik. Han er blevet kendt, men han har aldrig før fået den biografi, som hans indsats kunne berettige.
Museumsinspektør Ulla Kjærs doktordisputats Nicolas-Henri Jardin – en ideologisk nyklassicist følger Jardin fra hans fødsel som forpagtersøn øst for Paris og frem til hans død som ”borger Jardin” hen imod slutningen af den franske revolution, der havde berøvet ham alle ærestitler. Den beskriver alle hans værker og sætter dem ind i en international sammenhæng. Samtlige værker er blevet nyfotograferet af Nationalmuseets fotograf Roberto Fortuna.

Ulla Kjær er dr. phil. i kunsthistorie og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Nationalmuseet 2010.
1421 sider, ill. English summary/résumé Francais. Bogen kan købes hos Nationalmuseets Museumbutik.

Vivian Etting: The royal Castles of Denmark during the 14th century. An analysis of the major royal castles with special regard to their functions and strategic importance

For første gang udkommer her en bog, der fortæller om de store kongelige borge i 1300-tallet. Det var et særdeles turbulent århundrede, hvor rigsborgene kom til at spille en afgørende rolle både i krig og fred. Herfra forvaltede man landet, og i krigstid var kontrollen med borgene helt afgørende. Særlig i Erik Menved og Valdemar Atterdags regeringsperioder er der gang i borgbyggeriet over hele landet. Man kan blot nævne Kalundborg, Vordingborg, Kalø, Gurre, Helsingborg og Ålholm. Nogle steder er dele af borgene stadig bevaret, medens der andre steder blot er borgbanken tilbage, omgivet af volde og grave. Gennem analyser af både det skriftlige og arkæologiske kildemateriale opstilles et udviklingsforløb over borgenes bygningshistorie, set i et internationalt perspektiv. Endvidere fortælles om borgenes mange funktioner både i forvaltningen af landet og i forsvaret mod ydre fjender og indre oprør.

Vivian Etting er cand. mag. i historie og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet

Publications of the National Museum no.19, 2010
217 sider, ill. Bogen kan købes hos Nationalmuseets Museumbutik.

Sissel F. Plathe og Jens Bruun: Danmarks Middelalderlige Altertavler I - II

Værket præsenterer den første samlede fortegnelse over altertavler, der har overlevet reformationen, og som stadig findes i danske kirker, museer og i privateje. Værket, der er i stort format, indeholder desuden beskrivelser af andagtsbilleder, relieffer, figurer og anden udsmykning, som har været gjort til genstand for andagt. Kataloget over altertavler indeholder næsten 1.500 emner, hvoraf flere end 400 kun kendes fra skriftlige kilder. Ud over katalogdelen indeholder værket indledning samt en fyldig litteraturliste og leksikon. Værkets illustrationer er fortrinsvis nyoptagelser foretaget af Jens Bruun. Værket har været længe undervejs. I forordet til Francis Becketts klassiske værk Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder (1895) berettes om de forudgående planer for udgivelsen af ”et Værk over de fortrinligste i Danmark bevarede Altertavler fra den senere Middelalder” …. ”Der forelå ikke ved Arbejdets påbegyndelse nogen almindelig Oversigt over eller Kendskab til alle de i Landet bevarede Altertavler fra katholsk Tid, saa det var ikke let at gøre et Udvalg som det tilstræbte. ”
Der skulle nemlig gå godt et århundrede, før arbejdet med en sådan oversigt blev påbegyndt. I 1999 indledtes et samarbejde mellem sognepræst Jens Bruun og museumsinspektør Sissel F. Plathe om en internetbaseret registrant over de middelalderlige altertavler i Haderslev Stift. Dette pilotprojekt afsluttedes i 2003, og nu foreligger, efter yderligere seks års arbejde, en landsdækkende registrant.
I tilknytning til bogværket findes registranten i en database som er tilgængelig på www.altertavler.dk

Sissel F. Plathe er mag.art. i kunsthistorie og ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Nationalmuseet 2009
1.388 sider, ill. Bogen kan købes hos Nationalmuseets Museumbutik.