I escape room'ets rennæsancenedslag møder deltagerne Chr. den IVs kone Kirsten Munk, den kongeligt udstedte Corona Danica mønt og festsalen på Kronborg Slot. Slottet blev grundlagt i middelalderen af Erik af Pommeren. Senere blev det gennemrenoveret af Frederik II i 1574-1585, hvorefter det fremstod som et af de mest prægtige europæiske renæssanceslotte, så smukt, at William Shakespeare skrev Hamlet med Kronborg som scene. En septembernat i 1629 under Christian IVs regeringstid skete det utænkelige at en glød fra en tagreparation antændte kornloftet, så hele slottet snart stod i flammer. Slotskirken, der dannede ramme om et af rennæsancens centrale fællesskaber på tværs af køn, alder og klasse, nemlig det kristne trofællesskab, overlevede som den eneste af slottets bygningsdele den altødelæggende brand.
Slotskirken som den så ud i 1629 kan opleves på Kronborg Slot