Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Kilder - Styreformer og kronologisk overblik

Dyk ned i kilderne i billedsamlingen om temaet 'Styreformer og kronologisk overblik'. Derefter kan i arbejde med spørgsmålene til kilderne på forrige side.

Kilder - styreformer og kronologisk overblik
I denne billedserie finder du forskellige genstande og skriftlige kilder, der giver indsigt i hvilke forskellige politiske redskaber, der undertiden er blevet udarbejdet for at kunne styre landet samt genstande, der vidner om hvordan magthaverne er blevet fremstillet over tid. (Billedet: Jyske Lov ©Det kongelige bibliotek)
Kilder - styreformer og kronologisk overblik
Gulddukat fra 1660 med portræt af Frederik 3., der var Danmarks første enevældige konge. Gulddukaten er den eneste af sin slags i Danmark (© Historie og Kunst/Københavns Museum)
Kilder - styreformer og kronologisk overblik
Valdemar den Stores mønt fra 1100-tallet. Her ses kongen og landets biskop Absalon på hver sin side af mønten. (© Vemmelev)
Kilder - styreformer og kronologisk overblik
I 1282 nedskrev aristokratiet landets første håndfæstning. Erik Klipping skulle som den første konge indgå en kontrakt med aristokratiet, hvilket indskrænkede kongemagtens magtbeføjelser. Kopi af den første håndfæstning 1282 (© Østfyns Museer)
Kilder - styreformer og kronologisk overblik
Med reformationen i 1536 skete et markant brud i relationen mellem det verdslige og gejstlige. To-regimentslæren var en realitet og kirken og de gejstlige mistede mange privilegier til kongemagten og det verdslige aristokrati, der sad i Rigsrådet. Portræt af Martin Luther, 1532, Lucas Cranach d.Æ. (© Statens Museum for Kunst)
Kilder - styreformer og kronologisk overblik
Kong Frederik 7. underskriver Junigrundloven i 1849. Litografiet er fra 1874 og fremhæver kongens rolle som den der giver grundloven. Litografi fra 1874, Hagen og Sivertsens Stentrykkeri, R. Jensen. (© Nationalmuseet)
Kilder - styreformer og kronologisk overblik
Ytrings- og forsamlingsfriheden der blev indført i 1849 resulterede i, at folk brugte pressen til at ytre deres holdninger. Her ses en løbeseddel fra Social-Demokarten fra 1885, der vidner om at politiske forskelle ser dagens lys. (© Odense Bys Museer)
Kilder - styreformer og kronologisk overblik
I 1903 får kong Christian 9. malet dette portræt. Maleriet søger at stadfæste kongeslægtens betydning og understreger samtidig kongefamiliens magtfulde position. Christian 9. var den første konge, der skulle agere som konge under nye vilkår efter systemskiftet i 1901. De fire generationer, Lauritz Tuxen 1903. Foto Thorkild Jensen. (© Nationalmuseet / Christiansborg slot)
Kilder - styreformer og kronologisk overblik
Efter årtiers kamp blev kvinder med grundlovsændringen i 1915 inkluderet som stemmeberettigede. Her ses en platte hvor kvinderne ”takkede” kong Christian X og grundlovsgiverne for stemmeretten. (© Kvindemuseet)

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk