Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Når historien må skrives om

Når historien må skrives om
Rytterstatue af Absalon fra 1901 (© Historie og Kunst/Københavns Museum)

Historiefaget bliver ofte synonym med kedelig udenadslære af årstal. Nye fortolkninger af kilder, arkæologiske fund eller forskningsresultater gør nogle gange, at ”historien må skrives om”.

Christian 4. var konge fra 1588-1648, 1. verdenskrig varede fra 1914-1918 og 2. Verdenskrig startede 1. september 1939.

Sådanne udsagn er noget af det tætteste, vi kommer på hårde fakta: begivenheder der kan fastsættes på grundlag af datoer eller årstal. Men selv sådanne begivenheder må nogle gange revurderes i lyset af nye fund og tolkninger, og ofte er der også ting, vi tror, vi ved, som ved nærmere eftersyn ikke holder vand. Et godt eksempel på det er ideen om Absalon grundlagde København.

I generationer har det været en del af manges barnelærdom, at Absalon i 1167 grundlagde København, da han fik byen Havn foræret af Valdemar den Store.

Baggrunden for at tilskrive Absalon æren som hovedstadens grundlægger skal bl.a. findes i Saxos værk Danerens bedrifter fra 1200-tallet. Det var Absalon selv, der bad Saxo om at skrive landets historie. Værket er derfor stærkt tendentiøst, da det er skrevet for at hylde både Absalon og Valdemar den Store. Siden 1200-tallet er Absalon som heltefigur blevet dyrket igennem historiske værker, der har baseret sig på Saxos fremstilling.

Den moderne arkæologi og historieforskning har dog ikke købt Saxos påstande. I forbindelse med udgravningerne til den københavnske metro fandt forskere beviser for, at der længe inden 1167 eksisterede et større betydningsfuldt bymiljø lige dér, hvor Absalon tilsyneladende skulle have grundlagt fundamentet til landets magtcentrum.

Men på trods af forskningen figurerer Absalon stadigvæk i folks bevidsthed som Københavns grundlægger, og han er blevet del af danskernes fortælling om dem selv.

Absalon er næsten blevet kanoniseret i København. I 1901 blev 700-året for Absalons død fejret med opførelsen af statuer på Højbro Plads og ved rådhuset i København. I 1967 blev hovedstadens 800 års fødselsdag fejret med pandekager og kaffe på gågaden, og igen i 2017 fejres byens 850 års fødselsdag med et stort jubilæum.

Historien om Absalon som Københavns grundlægger ”sælger” og er så let at forstå, at den kildekritiske tilgang nedprioriteres. Historien om Absalon bruges af indbyggerne i København til at dyrke byens identitets- og selvforståelse og styrke borgernes historiebevidsthed.

Elevspørgsmål

  1. Læs ovenstående artikel grundigt.
  2. Undersøg kilderne i billedsamlingen herunder
  3. Se hele afsnittet af TV-serien 'Historien om Danmark': 'Tidlig middelalder'
  4. Se de kortere klip fra TV-serien 'Historien om Danmark' herunder.

Spørgsmål:

  • Hvordan fremstilles Absalon i TV-serien 'Historien om Danmark' og hvorfor?
  • Kilderne har vist, hvordan Absalon bliver fremstillet i byrummet. Find mindst et andet eksempel på, at Absalons navn og rygte er blevet brugt i en anden sammenhæng. Hvilken funktion anvendes han i og hvorfor?
  • Hvorfor tror du, at Absalon fortsat dyrkes som hovedstadens grundlægger, når forskningen modsiger dette?
  • Taler 'Historien om Danmark' ind i denne nye viden i seriens behandling af Absalon – hvorfor/hvorfor ikke?

Billedserie - Når historien må skrives om

Billedserie - Når historien må skrives om
Klik på billedet og gå på opdagelse i kilderne til temaet 'Når historien må skrives om'.

Klip fra TV-serien 'Historien om Danmark'

Klip fra TV-serien 'Historien om Danmark'
Historien om Danmark: Tidlig middelalder
Klip fra TV-serien 'Historien om Danmark'
Absalon i de tidlige år
Klip fra TV-serien 'Historien om Danmark'
Kongen og kirken danner alliance
Når historien må skrives om
Absalon var både admiral og biskop
Når historien må skrives om
Absalon fremstår som en helt

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk