Nationalmuseet i København

Kilder - Eksistentiel historiebrug

Dyk ned i kilderne i billedsamlingen om temaet 'Eksistentiel historiebrug'. Derefter kan i arbejde med spørgsmålene til kilderne på forrige side.

Kilder - Eksistentiel historiebrug — Kopi af vikingehjelm og -brynje fra krigergraven ved Gjermundbu i Norge. I 1800-tallet blev vikingetiden en vigtig del af de nordiske landes nationale identitet. Det er også i denne periode, at det blev almindeligt at skildre vikingerne med horn i hjelmen. Ingen af de samtidige kilder nævner noget om, at vikingerne bar hovedbeklædninger med horn, ej heller finder arkæologer sådan hjelme. (© Nationalmuseet)

Kilder - Eksistentiel historiebrug — Forordning med Christian 7.s monogram. I denne forordning fra 1792 står der, at det forbydes at indføre slavegjorte mennesker fra Afrika til Vestindien med virkning fra 1803. Formålet var ikke at afskaffe slaveriet, men at gøre det ”fordeelagtigt for Vore Vestindiske Øer at undvære Indkiøb af nye Negre, naar Plantagerne engang ere blevne forsynede med tilstrækkeligt Antal i det for Formerelsen fornødne Forhold.” Derfor blev indførelsen af især slavegjorte kvinder støttet med skattelettelser i 10 år frem til 1803. (© Nationalmuseet)

Kilder - Eksistentiel historiebrug — Peter Carl Frederik von Scholten var fra 1784-1854 generalguvernør på de Vestindiske øer. I 1848 gjorde de slavegjorte på Sankt Croix oprør, hvilket fik bl.a. Peter von Scholten til – og ”for at undgå megen blodsudgydelse” – at proklamere frigivelsen af alle slavegjorte mennesker. Storbritannien frigav de slavegjorte 1833 og Sverige fulgte efter i 1846. (© Det kongelige Bibliotek)

Kilder - Eksistentiel historiebrug — Statue af Absalon til hest på Højbro Plads indviet i 1901 i forbindelse med 700-året for hans død i 1201. På soklen finder man en inskription med ordene: ”Han var modig, snild og fremsynet - en ynder af lærdom - med ren vilje Danmarks trofaste søn”. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)

Kilder - Eksistentiel historiebrug — Statue af Absalon på Københavns Rådhus fra 1901. Opført til minde for 700-året for hans død i 1201 og ”til ære for Københavns grundlægger” – selvom Absalon ikke var den egentlige grundlægger af byen. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)

Kilder - Eksistentiel historiebrug — Omkring år 965 rejste kong Harald Blåtand den store runesten i Jelling. Stenen blev sat til minde om kong Haralds forældre, Gorm og Thyra. Stenens indskrift beretter samtidig om Haralds fortjenester. Der står, at han samlede Danmark, Norge og Sverige og gjorde danerne kristne. Selvom, at der gik mange år før kristendommen blev den mest udbredte religion i Danmark. Stenen er prydet med runer på den ene siden og Kristus på den anden. Begge sider er omslynget af en slange, der er udformet som i nordisk mytologi. De to runesten afspejler begyndelsen på en væsentlig transformation i det danske samfund – overgangen fra vikingetid til middelalder. (Foto: Roberto Fortuna © Nationalmuseet)

Kilder - Eksistentiel historiebrug — Carlo Dalgas, ca. 1840: Den lille Vogterdreng sidder lænet op ad et fortidsminde, stendyssen, og læser i sin lille ABC. Her ses en landbefolkning, der er rødkindet og sund og i fuld færd med at uddanne sig. I guldalderen blev det populært at portrættere ”de første danskeres” – stenaldermenneskers – monomenter i landskabet. (© Nationalmuseet)

Kilder - Eksistentiel historiebrug — Gobelinen er en ud af 17 om Danmarks historie, der hænger på Christiansborg Slot og er lavet af Bjørn Nørgaard. Gobelinerne blev givet til Dronning Margrethes 50 års fødselsdag i 1990 og blev hængt op til hendes 60 års fødselsdag i år 2000. Gobelinens navn er Adelsvældet og portrætterer bl.a. Christian 4. (© Nationalmuseet / Christiansborg)

Kilder - Eksistentiel historiebrug — Historiemaleriet Christian 4. på Trefoldigheden af Wilhelm Marstrand fra 1865. Billedet forestiller Christian 4. på krigsskibet Trefoldigheden, hvor kongen den 1. juli 1644, under en kamp, 67 år gammel, mistede synet på sit venstre øje. (© Museumskoncernen ROMU)

Kilder - Eksistentiel historiebrug — Billede fra 1899 fra fejringen af 6. juni i forbindelse med 50-året for slaget ved Fredericia under treårskrigen1848-1850. Her lykkedes det danske soldater at drive den slesvig-holstenske hær væk fra Fredericia. Udfaldet fra Fredericia fandt sted på et kritisk tidspunkt i krigen for den danske hær, men krigen kom til at fortsætte med flere slag og træfninger mellem de to hære. Nogle historikere mener, at den slesvig-holstenske hær med vilje trak sine tropper, da der var brug for dem ved et andet slag af højere prioritet. (Foto: Peter Elfelt © Museerne i Fredericia / DR Historisk arkiv)

Kilder - Eksistentiel historiebrug — Samtidigt fotografi af den årlige fejring d. 6. juli i Fredericia. Hvert år fejres sejren for udfaldet i Fredericia. Her hyldes de faldne danske landsoldater, hvor det især er de to berømte mindesmærker i Fredericia, Den Tapre Landsoldat og Krigergraven, der er omdrejningspunkt. Der lægges røde og hvide blomster ved landsoldaten og der flages med Dannebrog. (© Museerne i Fredericia)

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk