Nationalmuseet i København

Spor fra Metallernes tid

Dyk ned i kilderne i billedsamlingen om temaet Stenalderen. Derefter kan i arbejde med spørgsmålene til kilderne på forrige side.

Spor fra Metallernes tid — Offermosen i Sagnlandet Lejre. (© Sagnlandet Lejre)

Spor fra Metallernes tid — Egtvedpigens snoreskørt og bluse var næsten ikke ødelagt, da man fandt det i 1921. Men Egtvedpigens knogler var opløst efter hele 3291 år i jorden. (Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursem © Nationalmuseet)

Spor fra Metallernes tid — En kvinde blev begravet med et snoreskørt i bronzealderen, men uldsnorene forsvandt. Tilbage ligger nu to rækker af bronzerør, som sad fast om snorene. Hun var rigere end Egtvedpigen. Tegning af A.P. Madsen i ca. 1880. (© Nationalmuseet)

Spor fra Metallernes tid — I 1938 fik Nationalmuseet lavet dette foto af Lise Fenger, der arbejdede på museet dengang. Hun var den første, der blev klædt ud som Egtvedpigen. (© Nationalmuseet)

Spor fra Metallernes tid — I 2013 fik Nationalmuseet taget dette billede af Egtvedpigen ved Flintholm Station i København. Det var Carina Andersen, der spillede Egtvedpigen. (Foto: Arnold Mikkelsen © Nationalmuseet)

Spor fra Metallernes tid — På Nationalmuseet kan man se to sæt Guldhorn. Hornene er kopier, da de rigtige horn blev stjålet i 1802 og smeltet om. De nederste kopier blev lavet i 1861 og de øverste i 1979. Ingen af dem er præcis magen til de ægte guldhorn. (Foto: Laila Halsteen © Nationalmuseet)

Spor fra Metallernes tid — Billedet skal forestille pigen Kirsten, der fandt det lange guldhorn i 1639. Billedet blev først malet i 1906. I dag ville Kirsten mindst have fået 1 mio. kr. i findeløn, men dengang var findelønnen et skørt. Malet af Harald Slott-Møller. (© Museum Sønderjylland)

Spor fra Metallernes tid — Når hesten trækker solskiven fra venstre mod højre, er det dag, og guldskiven lyser. Når man vender Solvognen om, ser man hesten trække skiven fra højre mod venstre. Så er det nat og mørkt. (Foto: John Lee © Nationalmuseet)

Spor fra Metallernes tid — Man kender også billeder af heste, der trækker solen, fra barberknive fra bronzealderen. Denne barberkniv med en solhest er fundet ved Viborg. Tegning af Bjørn Skårup. (© Nationalmuseet)

Spor fra Metallernes tid — Dolk lavet af flintesten. Rundt om håndtaget er der bark. Det er smart at have bark på sine flinteknive, så man ikke skærer sig. (© Museum Lolland-Falster)

Spor fra Metallernes tid — Bronzealderhuset fra Sønderjylland er Danmarks længste og blev brugt i 200 år for 3.500 år siden. Huset var næsten 50 meter langt og 10 meter bredt. (© Museum Sønderjylland)

Spor fra Metallernes tid — Vi ved ikke, hvad pigen, der er begravet i træstuppen, hedder. I dag bliver hun kaldt Skrydstrupkvinden. Pigen døde for 3.300 år siden – 18 år gammel. Med sig i graven har hun blandt andet smukke guld øreringe. (© Museum Sønderjylland)

Spor fra Metallernes tid — Otte bronzealdersværd - 3.600 år gamle. Sværdene er fundet på en mark i Dystrup i Østjylland og er et af de største sværdfund i hele Europa. (© Museum Østjylland)

Spor fra Metallernes tid — Kirkemosegård-skatten er en 1.500 år gammel guldskat. Den er fundet i en mose, hvor den er blevet ofret til guderne. Smykkerne er så fine, at det må have været en meget rig person, der var haft dem på. (© Museum Østjylland)

Spor fra Metallernes tid — Mannerupskatten er den største sølvskat fra jernalderen. 3.000 stykker sølv der tilsammen vejer 7 kilo. Den 1.500 år gamle skat er fundet i jorden, hvor den enten har været en skjult skat eller en gave til guderne. (© Museumskoncernen ROMU)

Spor fra Metallernes tid — "Krigerens øje" er lavet af bronze og er resterne af en hjelm. Hjelmen tilhørte en højtstående kriger, der levede for 1.250 år siden. (© Museumskoncernen ROMU)

Spor fra Metallernes tid — Den flotte Odinfigur fra 700-tallet er fundet ved Mesinge på Fyn. Den fortæller om jernaldermenneskenes tro. Det ser ud som om, han har en hjelm med to horn, men det er faktisk Odins to ravne, Hugin og Munin. (© Østfyns Museer)

Spor fra Metallernes tid — Smykket fra jernalderen forestiller en kriger på hest med hjelm og sværd. Smykket fortæller os om, hvordan man var klædt til kamp. (© Østfyns Museer)

Spor fra Metallernes tid — I Italien og Grækenland har man store vaser, der hedder amforaer. Denne amfora er fundet i et nedbrændt jernalderhus. Den er lavet af dansk ler, men pottemageren har måske set den ”ægte” vare på en rejse. (© Vesthimmerlands Museum)

Spor fra Metallernes tid — De danske pengesedler er udsmykket med værdifulde genstande. På 1000 kronesedlen ses derfor Solvognen – Danmarks mest værdifulde genstand. (© Nationalbanken)

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk