Nationalmuseet i København

Spor fra Guldalderen

Dyk ned i kilderne i billedsamlingen om Guldalderen. Derefter kan i arbejde med spørgsmålene til kilderne på forrige side.

Spor fra Guldalderen — I Fredericia afholdes der stadig 6.juli-fester til minde om slaget i byen under Treårskrigen. Der holdes taler, mindegudstjeneste og folkefest, og der lægges krans på landsoldaten. (© Museerne i Fredericia)

Spor fra Guldalderen — Istedløven er et mindesmærke fra Treårskrigen 1848-50. Løven blev set som et dansk sejrsmonument - også selvom danskere faktisk ikke vandt krigen. Det provokerende de tyske indbyggere i Flensborg, og Løven endte med at blive flyttet mange gange. Senest kom den tilbage til Flensborg i Tyskland i 2011. (Foto: A.Holm / Fotosyd-dk © Museum Sønderjylland)

Spor fra Guldalderen — Frederik 7. var vild med at gå rundt og ligne en krigshelt i sin uniform til daglig. Det var en måde, han kunne vise sin høje status frem. (Foto: René Riis © Odense Bys Museer)

Spor fra Guldalderen — Frederik 7s statue står foran Christiansborg i København for at minde om, at kongen overgav magten til folket med grundlovens indførelse i 1849. Foto fra ca. 1900. (Foto: Christian Rasmus Neuhaus © Historie og Kunst/Københavns Museum)

Spor fra Guldalderen — I 1820 finder H.C. Ørsted ved hjælp af kompasset sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Opdagelsen af elektromagnetismen er en af de vigtigste videnskabelige opfindelser. (© Danmarks Teknisk Museum)

Spor fra Guldalderen — En moderne hat fra tiden, som blev kaldt ”kys-mig-hvis-du-kan”-hat på grund af den store skygge. (Foto: Hans Gundsøe © Museum Østjylland)

Spor fra Guldalderen — Mathilde Fibiger skrev i 1850 Clara Raphael – 12 breve. Bogen er den første danske bog, der kritiserede kønsrollerne og krævede kvindens frigørelse. Bogen skabte stor debat. (© Kvindemuseet)

Spor fra Guldalderen — Forfatteren Mathilde Fibiger spillede en vigtig rolle i kvindebevægelsen. På fotoet er hun opstillet som en af borgerskabet kvinder – dog med en bog i skødet. Karikaturtegningen er lavet, da hun har udgivet sin bog Clara Rafaels breve. (© Kvindemuseet og Folkets Nisse, 1852. Bladtegnermuseet)

Spor fra Guldalderen — Silhuetten forestiller Købmand Hans Nielsen Bay og hans familie i dagligstuen, i Jylland. Silhuetten viser kønsrollerne og familieidealerne omkring år 1800. (© Museum Østjylland)

Spor fra Guldalderen — En ung fårehyrde, der hviler sig ved en stendysse. Fortidsminder – det vil sige spor i landskabet fra fortiden – optræder ofte på guldalderens malerier. ”Den lille Vogterdreng”, Carlo Dalgas ca.1840. (© Nationalmuseet)

Spor fra Guldalderen — Høhøst i Vejleådalen, P.C. Skovgaard 1857. (© Vejlemuseerne)

Spor fra Guldalderen — Lundbyes maleri fra 1847 fortæller os ikke kun om det danske landskab, men også om landets historie, om hvordan man så fortiden som noget meget romantisk. (© Den Hirschsprungske Samling)

Spor fra Guldalderen — Skulpturen Jason, fra 1803, er Thorvaldsens internationale gennembrudsværk. Den er det første eksempel på at en dansk kunstner brager igennem internationalt. (Foto: Ole Woldbye © Thorvaldsens Museum)

Spor fra Guldalderen — Idoldyrkelse. Mange af kunsterne og forfatterne i guldalderen blev berømte efter deres død. Her er en lok af billedhugger Bertel Thorvaldsens hår, som en velhavende københavner har ejet. (© Nationalmuseet)

Spor fra Guldalderen — Indersiden af en cigarkasse viser en anden side af den pæne guldalder. Borgerlige kvinder skulle være dydige, men mændene havde ofte elskerinder eller gik til prostituerede. Maleri af Eckersberg, 1805. Privat eje. (Foto: Ole Hein Pedersen)

Spor fra Guldalderen — C. W. Eckersbergs maleri fra 1839 skildrer Thorvaldsens hjemkomst til København efter at have været i Rom. I København glædede man sig til at få ham hjem, fordi han kunne være med til at etablere demokrati. (© Thorvaldsens Museum)

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk